Connery

Her er iPhone 5S og 5C

Apple har lige afsluttet deres pressekonference for i aften og har du ikke selv fulgt med, så giver vi et overblik over de største nyheder.

De største nyheder er Apples nye telefoner, iPhone 5S og iPhone 5C og lad os starte med at kigge nærmere på den førstnævnte.

5S - Her er iPhone 5S og 5C 5S

iPhone 5S

Telefonen kommer i farverne sølv, guld og ”space-grey” og anderledes fra iPhone 5C, så er materialet aluminium. Processoren har også fået en opgradering, og det er nu en A7-chip som er at finde i de fremtidige iPhones, som i øvrigt sælges fra december 2013 i 100 lande (red. mon ikke Danmark er 1 af dem) og allerede fra den 20. september i US, Australien, Canada, Kina, Frankrig, Tyskland, Japan, Singapore og Storbritanien. Derudover blev der også snakket om en ny del af indmaden, kaldet M7, som åbner op for nye muligheder hvad angår fitness-apps, kompas osv. Med den nye processor lover Apple at alting vil gå 2 gange så hurtigt som med en iPhone 5, til de som ikke føler den gør det godt nok (red. hvorfor har jeg lige købt en iPhone 5!?).

Med hensyn til batteritiden, så lover Apple at du vil kunne bruge telefonen til enten 10 timers taletid, 10 timers 4G LTE browsing, 40 timers musik eller 250 timers standby. Skulle dette holde stik, så er det en forbedring jeg synes specielt godt om, da batteritiden generelt er et problem blandt nutidens smartphones.

Kameraet har også fået en overhaling, og her præsenterer Apple noget de kalder DSR, som skulle betyde at kameraet altid tager 2 billeder, når der trykkes, og herefter vælger det bedste ud til fremvisning. Blitzen i kameraet skulle også være forbedret og her snakkes der om, at den får hud til at se mere naturligt ud når blitzen anvendes. Vælger man at holde kameraknappen nede i længere tid, så tager kameraet 10 billeder i sekundet og vælger igen det bedste ud til fremvisning. Ydermere kan kameraet også filme med 120 billeder i sekundet så man nu vil kunne nyde slow-motion på sin telefon.
ANNONCE
engadget - Her er iPhone 5S og 5C engadget
Den mest blærede nyhed, hvis man spørger mig, må være den nye fingeraftrykscensor som er placeret i ”Hjem”-knappen. Dette betyder at man nu ikke behøver bruge sin både ”stort-bogstav-og-tal-lignende”-adgangskode hver gang man gør et køb i App Store, men blot kan bruge sit fingeraftryk. Censoren skulle virke i 360 grader, og det er også muligt at tilknytte flere fingeraftryk til hver telefon.
ANNONCE

iPhone 5C

5C-modellen er Apples bud på en Apple-enhed som byder på nogle af de samme Apple-kvaliteter som vi kender, men til en mere overkommelig pris.
iPhone 5C - Her er iPhone 5S og 5C iPhone 5C
Telefonen kommer i farverne grøn, gul, blå, hvid og rød, som gør at man allerede her hurtigt vil kunne kende forskel på 5S og 5C-modellerne. Telefonerne bliver lavet i ét stort stykke hårdt plastic, og som ved iPhone 5, så er det også en 4-tommer skærm som sidder i. Dertil får man et 8 megapixel-kamera, 4G LTE og Bluetooth 4.0.

“Arsenic-free, mercury-free, and Android-free.”

Apple er også ude med det nye iOS7  og her er det værd at vide at systemet kun kommer til iPhone 4 eller nyere, iPad 2 eller nyere, iPad mini og 5. generations iPod touch.

Til sidst kan jeg også nævne at Apple har lovet at iMovie, iPhoto og iWork bliver gratis på disse enheder fremover.

Hvad synes du om Apples lanceringer? - og regner du med at skulle have fingrene i en af modellerne?

Kom gerne med din mening, og måske endda hvilken model du ville købe.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce