Connery

Gamer

En drengerøvsfilm for fuld udblæsning!

4 ud af 6 stjerner
Gamer
Forestil dig et online computerspil med rigtige mennesker, som figurer i selve spillet.

Det er præcist, hvad spillemogulen

Ken Castle (Michael C. Hall, "Dexter"), har fundet på.

Castle blev i sin tid rig og berømt på, at skabe "Soceity", en slags videre udvikling af Sims spillet. Han overførte en spilverden, til den virkelige verden, hvor spillere kan styre skuespillere, som var de figurer i spillet.

Dette sker ved hjælp af en nano-chip, der bliver implanteret i deres hjerne og gør det muligt for spilleren, at give kommandoer til sin figur.

Det i sig selv er et sygt univers, hvor usympatiske spillere blandt andet kan udleve deres seksuelle fantasier, igennem deres 'Society' figur.
ANNONCE
Gamer
Nu har Ken Castle fundet på et nyt spil koncept. 'Slayer' er et drabeligt skydespil, hvor fanger der sidder på dødsgangen og alligevel bare venter på at blive henrettet, bruges som levende skydeskiver, i krigs-lignende scenarier.

Men der er en gevinst, for de fanger der deltager.

Hvis en fange gennemfører 30 levels, bliver han automatisk benådet og sat fri.

Men ingen fange har endnu nået de magiske 30.
ANNONCE
Gamer
I sidste uge kunne vi opleve Gerard Butler ("300" og "Beowulf"), som stor charmerende tv-vært, i den fremragende romantiske komedie 'The Ugly Truth'.

I denne uge er det, en noget mere hårdkogt Gerard Butler vi møder, som den dødsdømte straffefange Kable.

Han er blevet berømt, fordi han er den fange, der er nået længst i 'Slayers' historie.

Hele 27 levels er det blevet til for Kable.

Dette har skabt ekstra meget opmærksomhed omkring spillet, der som en grotesk udgave af 'The Truman Show', bliver transmitteret live på tv, verden over.

Men en rebelgruppe kaldet Humanz vil sætte en stopper for, hvad de opfatter som et brud på menneskerettighederne.

De hacker sig ind i spillet og får overbevist Kable om at flygte fra fængslet.

Det kan Ken Castle imidlertid ikke tillade, for Kable gemmer nemlig på en hemmelighed, som Castle for alt i verden ikke vil have, at nogen skal vide.

De mange spilscenerier er imponerende og opfindsomme.

Der er befriende lidt markante CGI (computer effekter) i filmen, hvilket faktisk gør den endnu mere realistisk i sin stil og skræmmende i sin vision.

'Gamer' mister dog lidt pusten, i den sidste halvdel af filmen, men det er næsten også uundgåeligt efter som, at den lægger ud i et vanvittigt tempo, der ville få selv den jamaicanske sprinter, Usain Bolt, til at blive forpustet og sakke bagefter.
ANNONCE
Gamer
Bedst af alt er Michael C. Hall, som filmens magtsyge skurk, Ken Castle.

Castle er som taget ud af en James Bond film og Hall nyder tydeligvis at spille psykopat,

som han jo også gør det, så fremragende i tv-serien 'Dexter'.

Man sidder endda og ønsker, at han havde være mere med i filmen, men 'Gamer' har trods alt Gerard Butler i hovedrollen og han gør også et rigtig godt stykke arbejde.

Butler er stadigvæk en forholdsvis nykommer i Hollywood, men det ser lovende ud for den skotske skuespiller, der allerede har flere hits bag sig. Og hvis Daniel Craig en dag skulle blive træt af, at spille James Bond, ville Butler bestemt ikke være nogen dårlig afløser, til rollen som Agent 007.

'Gamer' har premiere den 11. september, landet over.

Drengerøvs factor: 100 %.
ANNONCE
Gamer
Teknisk information:

Original titel: Gamer

USA, 2009

Instruktøre: Mark Neveldine og Brian Taylor

Medv: Gerard Butler, Michael C. Hall, Amber Valletta, Kyra Sedgwick og Ludacris

Genre: Action/Thriller/Sci-Fi

Billedformat: 1.85:1

Lyd: Dolby Digital 5.1/DTS/SDDS

Længde: 95 min.

Premiere dato: 11. september 2009

Biodistributør: United International Pictures
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce