Connery

De urørlige (Anmeldelse)

Denne charmerende franske filmperle er nu ude på dvd og Blu-ray.

5 ud af 6 stjerner
Scanbox - De urørlige (Anmeldelse) Scanbox
Af en eller anden underlig grund har 2013 indtil videre budt på hele tre film om lammede personer, to af dem er endda franske film. De tre film er ganske vidst vidt forskellige og De Urørlige er klart min favorit. Filmen er fuldkommen uimodståeligt charmerende og man kan ikke undgå at blive i godt humør, i selskab med de to karismatiske hovedpersoner Philippe og Driss.

Philippe (François Cluzet) er en ældre, velhavende forretningsmand, der er blevet lam fra top til tå efter en paraglidning ulykke. Han bor i et luksuriøst palæ i hjertet af Paris og søger nu en ny plejer, der skal kunne være til rådighed 24 timer i døgnet.
ANNONCE
Scanbox - De urørlige (Anmeldelse) Scanbox
I Paris mere belastede område, møder vi den unge, sorte, arbejdsløse og småkriminelle Driss (Omar Sy). For at få sin understøttelse er Driss tvunget til at søge et vist antal jobs om ugen, men Driss er ikke specielt minded på at arbejde og derfor søger han de jobs, han er mindst egnet til. Men Driss ligefremme attitude og skamløse flirten med Philippes assistent, vækker et eller andet i Philippe, og Driss får imod alle forventninger jobbet.
ANNONCE
Scanbox - De urørlige (Anmeldelse) Scanbox
De to kunne ikke være et mere umage par. Philippe er til klassisk musik og orden i tingene, mens Driss er til rap og disco og er et rodehoved ud over alle grænser, så der skal slibes nogle kanter af, før de to overhovedet kan enes og blive venner. For Philippe er dybt afhængig af Driss i sin hverdag og Driss nyder den luksus i form af lækre biler, god mad og en overdådigt værelse, der trods alt følger med jobbet.
ANNONCE
Scanbox - De urørlige (Anmeldelse) Scanbox
Langsomt må Philippe dog give efter for Driss drengerøvs charme og smittende gode humør. Driss lærer Philippe at se lidt lettere på tilværelsen og vækker ham ganske enkelt til live igen, mens Philippe omvendt lærer Driss noget om disciplin og respekt for sine medmennesker. De urørlige er baseret på en sand historie og er en utroligt sjov og rørende historie om et venskab der knyttes, trods alders, race og kulturforskelle, mm.
ANNONCE
Scanbox - De urørlige (Anmeldelse) Scanbox
Filmen har allerede gået sin sejrsgang rundt om i alverdens biografer og nu er turen altså kommet til video markedet. Det er en fremragende feel-good film og den prøver heller ikke at være mere end det, hvilket er befriende. Så er du skabs-frankofil, men endnu ikke har turde kaste dig ud i det, så er De urørlige det perfekte sted at starte. Let, luftig og forbandet underholdende. Trés magnifique!
ANNONCE
Drengerøvs faktor: 60%
 
Teknisk information:
Dansk titel: De urørlige
Original titel: Intouchables
UK, 2011
Instruktør: Olivier Nakache og Eric Toledano
Medv.: François Cluzet, Omar Sy, Anne Le Ny og Audrey Fleurot
Genre: Biografi/Komedie/Drama
Billedformat: 1.78:1
Lyd: Dolby Digital 5.1/DST HD-MA
Længde: 112 min
Bio premiere: 22. november 2012
Video premiere: 19. marts 2013
Distributør: Scanbox
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce