Connery

Logitech gaming er klar med modulært racingrat og andre spændende nyheder

Under banneret Logi Play har Logitech med lanceringsevents fordelt over hele verden præsenteret deres seneste lineup af gamingudstyr, der byder på nyheder til gamere af vidt forskellige typer. Fra modulære racingrat til simulator-entusiasterne over tynde-men-avancerede gaming keyboards og til en ny high-tech version af konsolheadsettet Astro G50, er der formentlig også noget du synes er lækkert, hvis du er gamer af den ene eller anden art.

ANNONCE
Logitech G Racing - Logitech gaming er klar med modulært racingrat og andre spændende nyheder Logitech G Racing

Modulær racing-serie

I vores optik er der to producenter der står for at levere de absolut bedste rat til racerspil og simulatorer - den ene er Thrustmaster - og den anden er Logitech.

Logitech har nu annonceret deres seneste high-end satsning for racing-wheels, målrettet til SIM-racing.

"Vi har hørt fra mange sim-racerkørere, at de ønsker, deres setup skal matche den bil, de kører i. Uanset om det drejer sig om at mestre grusveje i en rallybil, drifte med røg og fart, eller navigere præcist i en formelbil, er det vigtigt for dem, at oplevelsen afspejler køretøjet," siger Richard Neville, leder af SIM-produktudvikling hos Logitech G. "Hver af disse discipliner kræver forskellige styringsinput for at opnå toppræstationer og for at få den bedste oplevelse, hvilket er grunden til, at rattets form i disse køretøjer varierer meget. Vi har udviklet RS-systemet specifikt til motorsportsentusiaster, som ønsker at køre med deres egen individuelle stil." 

Resultatet er Racing-serien der alle er kompatible med Logitech Pro racing-sim produkter, og åbner op for mere customisering af SIM-oplevelsen. Det er både nye hubs og rat der er i spil.

Til de mest dedikerede fans, vil man kunne man gå real-life vejen med RS QR adapteret, der giver mulighed for at smække rigtige rat med 70mm eller 50,8 mm montering på ratbasen - så er det altså muligt at skifte fra dit MOMO-rat til dit Sparco på få sekunder. En del af lanceringen er også en ny gearskifter og håndbremsegreb - og det hele er netop lanceret.

Tjek selv mulighederne hos Logitech G.

ANNONCE
Logitech G915 X - Logitech gaming er klar med modulært racingrat og andre spændende nyheder Logitech G915 X

Det mest avancerede flade gaming-tastatur nogensinde: Logitech G915 X

Logitechs G915 tastatur har været en rost kreation med den relativt lavprofile aluminumsbase og med den trådløse LIGHTSPEED teknologi, og den seneste version der har fået X-stemplet er mindst lige så interessant.

Logitech G G915 X gamingtastaturet er ikke det fladeste gaming-tastatur, men Logitechs fladeste til gaming, med en samlet højde på 23 mm.

Der er dog stadig blevet plads til en god keyboard-vandring uanset om man er til mekaniske, taktile eller liniære switches.

Batteritiden på de trådløse varianter er imponerende pæn, med fuldstørrelsesversionen der leverer 800 timer på en opladning - og TKL-versionen med 1000 timer - altså nok til at man praktisk talt glemmer at det trådløse keyboard kører på batterier. Er mit gæt. 

Der er masser af mulighed for makroprogrammering af knapperne - og så kommer Lightspeed-varianterne også med Bluetooth-forbindelse og mulighed for at gå den kablede vej. 

Nå ja, og så er aluminiumspladen blevet opgraderet fra en tykkelse på 1,2mm til 1,5mm - hvilket efter Logitechs udsagn skulle give en mere tilfredsstillende kliklyd fra det mekaniske arbejde - men det må du selv være dommer over.

Logitech G915 X Lightspeed koster 1.899 kroner mens G915 X Lightspeed TKL står i 1.699 kroner.

ANNONCE
Logitech Pro X-opgraderinger - Logitech gaming er klar med modulært racingrat og andre spændende nyheder Logitech Pro X-opgraderinger

Logitech Pro-serien opgraderes med ny mus og keyboard til esport-atleter og aspiranter

Logitechs mere e-sport fokuserede gaming-lineup som flere nok kender fra diverse turneringer har også fået nye tilføjelser. 

Det ene er den nye Pro X Superlight 2 DEX-mus der er en højrehåndet turneringsmus med understøttelse af 8 KHz superpolling (Musens bevægelse opdateres 8000 gange i sekundet), Hero 2 Sensor og en konstruktion af 55% genanvendt plastik. Musen er udformet i et asymmetrisk design, formgivet i samarbejde med top-atleter fra e-sportens verden.

Pro X-serien byder også på et lækkert TKL-keyboard, som har fået navnet Logitech Pro X TKL Rapid. 

Et vaskeægte turnerings-tastatur med en ret spændende brug af analoge magnetiske switches og konfigurationsmuligheder der ikke er betinget af softwareadgang. 

Pro X Superlight 2 DEX-musen får en salgspris på 1.299 kroner, mens det nye PRO X TKL-keyboard lanceres i december til en pris på 1.399 kroner. 

ANNONCE
Logitech G Astro A50 5. gen - Logitech gaming er klar med modulært racingrat og andre spændende nyheder Logitech G Astro A50 5. gen

Astro A50 headset til både Xbox, PlayStation og PC. (Og Switch og så videre)

Logitech Astro gamingheadsettet A50 her gennem de seneste år været et af de absolut lækreste headsets til konsolgamere - med den lille ulempe, at man tidligere har været bundet op på at skulle vælge hvilken konsolversion der skulle have den lynhurtige trådløse funktionalitet. Det rettede Logitech op på i efteråret 2023 med A50 X-lanceringen, der dog kostede i omegenen af 3000 kroner - og hvor skiftet mellem headset og konsoller var bundet op på HDMI-switching. Det svendestykke er blevet simplificeret og gjort mere prisvenligt med Astro A50 5-generation. 

Tilføjelsen af det som Logitech kalder PlaySync Audio tillader lynhurtig skift mellem konsol og PC ved et enkelt knaptryk og uden behov for skifte af HDMI-tilslutning - Nemt og særligt hvis du har et nyere TV der alligevel selv skifter til nyligst tændte gamermaskine gennem HDMI eARC.

Hele tricket består i at A50-basen kan tilsluttes tre separate systemer med USB på en gang - og herfra står basen altså for at udsende og fordele lydsignalet videre til hovedbøfferne - det er fedt, hvis du er en af de heldige der har flere forskellige spillekonsoller. 

Logitech G Astro A50 5. generation forventes at værre i udvalgte butikker fra oktober 2024 - vejledende salgspris 2.499 kroner. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt