Denis Villenueve bekræfter, at Dune 3 bliver den sidste: "Men det bliver ikke en trilogi"
Filmen vil få sit eget liv.
Denis Villeneuve har officielt bekræftet, at den tredje Dune-film vil være den sidste i hans fortolkning af det ikoniske univers. Selvom Dune 3 afslutter hans arbejde med Frank Herberts værker, gør Villeneuve det klart, at det ikke skal ses som en klassisk trilogi.
I et interview med Vanity Fair forklarer Villeneuve, at de første to film danner et par, der tilsammen er en fuldendt adaptation af Herberts første bog.
"Dune var altid tænkt som et sammensat værk for mig – to film, der afslutter historien fra den første bog. Hvis jeg laver en tredje film, vil den være anderledes, have sin egen identitet,” udtaler instruktøren.
Den tredje film, som forventes at få titlen Dune: Messiah, vil finde sted 12 år efter begivenhederne i den første Dune-roman. Dette kræver, at karaktererne bliver "ældet", noget Villeneuve er klar over: "Det er mit problem, men jeg ved, hvordan jeg skal gøre det," siger han.
Selvom Villeneuve afslutter sin tid i Dune-universet med denne film, lukker han ikke døren for, at andre kunne tage over og fortsætte historien.
De to foregående Dune-film har med stor succes bragt Frank Herberts komplekse science fiction-univers til live. Den første film, Dune (2021), introducerer hovedpersonen Paul Atreides, der står overfor en fremmed verden, politiske intriger og sin egen skæbne på den ørkenplaneten Arrakis. Den anden film, Dune: Part Two, uddyber Pauls kamp for magten og hans forsøg på at opfylde sin profetiske rolle som leder for folket på Arrakis, mens han bekæmper både ydre og indre fjender.
Selvom Dune: Messiah bliver afslutningen på Villeneuves rejse, ser han potentialet for fremtidige film baseret på de mere komplekse bøger i serien. Villeneuve er dog klar til at træde til side og give stafetten videre til en anden instruktør, hvis universet skal fortsætte efter den tredje film.