Connery

Hands-On med Acers første håndholdte gamer-PC: Nitro Blaze 7

Acer har spillet sig selv ind i et feltet for håndholdt PC-gaming med underspillet device

Først kom Switch (Som vi kan spore tilbage til GameBoy), og sidenhen dukkede Valve op med Deres Steam Deck - som modsat switch åbnede op for en hel perlerække af PC-spil - men i et Switch-lignende håndholdt format.

Derefter dukkede ASUS op med ROG Ally, og smækkede den håndholdte gamer-ting sammen omkring, hvad der essentielt set er en Windows PC - og siden da er der kommet masser af andre på markedet, herunder Lenovo Legion Go, som er seneste af slagsen vi har testet. 

Nu har Acer også spillet sig på banen i gamer-feltet, med en lille håndholdt maskine, der nok ikke er den mest larmende i feltet - og lige netop det gør den interessant. 

ANNONCE
Acer Nitro Blaze 7 - Hands-On med Acers første håndholdte gamer-PC: Nitro Blaze 7 Acer Nitro Blaze 7

Less is more?

Acer Nitro Blaze 7 hedder Acers første håndholdte spillemaskine, der som konkurrenterne er en kompakt lille touchskærm, der er omgivet af gaming-controller - med Windows som styresystem og hardware der kan trække godt afsted indenfor PC-gamingens verden. 

Nitro Blaze 7 har ikke den største skærm, den har heller ikke aftagelige controllere, og den har ikke indbyggede kickstandere. Den har heller ikke en milliard programmerbare macroknapper. Til gengæld har den måske det, som de andre håndholdte ikke helt har fanget: Den er relativt let, den er simpel at få et overblik over og så virker den bare let at bruge. 

Jeg tror Acer har kigget på deres Windows-konkurrenter, og så kigget over på Switch, for derefter at kigge indad og blive enige om at "Less is more", for det er i hvert fald følelsen man står med, når man får Blaze 7 i hånden. 

Fed hardware, men hvad koster den? 

Maskinen debuterede med ACER på IFA-messen i Berlin, og det var også her jeg havde den i hænderne - og mens jeg ikke kan kommentere alverden på batteritid og langtidsbrug - synes jeg det virker som en fornuftig pakke. 

Herligheden består af en 7" touch-skærm med 1080p-opløsning og op til 144 Hz, 16 GB RAM med høj hastighed, og AMDs Ryzen 7-processor med tilhørende AMD Radeion 780M grafikchip, og et 50Wh batteri. På den måde har vi en i hvert fald konkurrencedygtig lille sag. 

Der er plads til op mod 2 TB lagerkapcitet, og så har den to USB-porte og ikke mange flere knapper, end dem man finder på en konventionel konsol-controller. 

Fordi Acer har valgt en relativ simepl tilgang til deres produkt-design, er Nitro Blaze 7 ikke den håndhodlte PC der kan allerflest forskellige ting - til gengæld virker den habil til en ting - solo-gaming fra håndholdt position. 

Den ene ting, som kan gøre udslag i om Acers nye satsning på det håndholdte marked bliver en succes eller en fiasko, er noget så simpelt som: Prisen.

Nitro Blaze 7 forventes at ryge i handlen omkring 4. kvartal 2024 - og hvis Acer formår at prissætte sagen et stykke lavere end de (måske) mere versatile konkurrenter fra Lenovo og ASUS, så tror jeg at rigtig mange gamere kunne have en Blaze 7 på ønskesedlen i år... Kære julemand, make it happen.

ANNONCE
Specifikationer: Acer Nitro Blaze 7
  • Model: GN771
  • Styresystem: Windows 11 Home
  • Processor: AMD Ryzen™ 7 8840HS (8 kerner, 16 tråde, 24 MB cache, op til 5.1 GHz boost)
  • Grafik: AMD Radeon™ 780M (op til 2.7 GHz, AMD RDNA™ 3, 12 CUs)
  • Skærm: 7" Full HD IPS, 144 Hz, 500 nits, 10-point touch, 7 ms svartid, 100% sRGB
  • Hukommelse: 16GB LPDDR5x SDRAM
  • Lagring: Op til 2 TB M.2 NVMe PCIe® 4.0 x4 SSD
  • Porte: 2 x USB4® (Type-C), Micro SD-kortlæser
  • Kontrol og input: A B X Y-knapper, D-Pad, LB/RB bumpers, LS/RS sticks, LT/RT triggers, fingeraftrykslæser
  • Lyd: 2 x 1W højttalere, 3.5 mm lydjack
  • Batteri: 50.04 Wh Li-Polymer
  • Strømforsyning: 65 W Type-C AC adapter
  • WLAN og Bluetooth: Wi-Fi 6E, Bluetooth 5.3
  • Software: Acer Game Space, PC Game Pass (3 måneder)
  • Dimensioner: 25.6 x 11.35 x 2.25 cm
  • Vægt: 670 g
ANNONCE
Del

Seneste nyt