Connery

Anmeldelse: Funko Fusion

Vanedannende.. og trættende!

3 ud af 6 stjerner

Der er efterhånden gået sport i at forvandle legetøj til visuelle fortællinger på både det store lærred og i spil-universet - og på den sidstnævnte front er de populære Funko Pops figurer blevet de næste i rækken til at få deres helt egen fortælling i spillet Funko Fusion.

Vi har kigget nærmere på spillet - læs med herunder!

ANNONCE
?si=6WTwoz7BYW7t9lSc

Funko-multivers på afveje

Handlingen tapper ind i den moderne fascination af multiverser og dykker ned i det omfattende arbejde univers af Funko-figurer baseret på populære franchises. Funko-universet står over for sin største trussel til dato, da en Funko-parasit sniger sig ind i og infiltrerer flere verdener på samme tid.

Nu er det op til spilleren at finde frem til parasitten og rense den verden for uvedkommende.

En simpel præmis? Bestemt. Let og overskueligt? Så langt fra som overhovedet muligt.

Lad os bare adressere elefanten i rummet:

Funko Fusion er en completionists værste mareridt!

Det virker måske til at være et børnevenligt gameplay på sit ydre, men den dybt forankrede puslespilsmentalitet og detektiv-lignende spilprogression gør det til en spil for de mest hardcore af slagsen. Det er faktisk et de slags spil, hvor jeg vil mene, mange hopper fra allerede i starten - der er simpelthen så lang en indlæringsproces, at det næsten når at blive kedeligt, inden det bliver sjovt.

Men hænger man i og står fast, så begynder tingene at blive sjove. Foruden de 6-7 forskellige primære verdener, som består af alt fra Umbrella Academy til Jurassic World, vil men også begynde at kunne finde små side-universer - blandt andet min personlige favorit, Five Nights at Freddys, hvor kapløbet med tiden og gyset går hånd i hånd.

ANNONCE
Anmeldelse: Funko Fusion

Vanedannende, men voldsomt trættende

Fra begyndelsen skal man blot vælge en af de forskellige universer til at kickstarte eventyret - og her kaster man sig bare ud på dybt vand uvidende om, at sværhedsgraden faktisk er anderledes fra univers til univers.

Du får ingen manual eller hints i løbet af spillet, andet end nogle få kryptiske højttalere placeret rundt omkring på de allerstørste hjernevrider-gåder - dog er den høje grad af collectibles og små mini-opgaver stærkt vanedannende, hvis du ligesom mig er typen, der gerne vil samle alle easter eggs og skulte opgaver.

Men det er absurd svært og der er no mercy. Vi er næsten helt tilbage til de gamle dage på PlayStation One, hvor man ikke lige kunne gemme sit spil undervejs, men måtte stramme ballerne og holde sig i live fra start til slut.

Handlingen skal udspilles fra start til slut i hver bane, dog med undtagelse af jagten på collectibles efterfølgende, heldigvis. Styringen er en smule triviel og ensformig i længden, og varieres kun af karakterenes semi-variende slag- og skydevåben.

'Det er meget platform-arkade-orienteret men med et snert af open world - som bare gør det endnu sværere at samle alle værdigenstande.

ANNONCE
Anmeldelse: Funko Fusion

Samlet set

Funko Fusion er ikke spil, du lige sætter på for at hyggespille et par timer - som det ellers ellers lægger op til i sin udformning. Det er et strategi-spil med masser af spildtid på at forsøge at forstå gåderne og finde frem til de forskellige knapper, håndtag og lignende, som kan sende dig videre i spillet. Belønningen er sød, men kampen er hård. Det er et spil til dig, der gerne vil udfordre dig selv og se, hvor længe du kan holde til at løbe rundt og poppe Funko-hovede, inden du selv bliver træt i hovedet.

ANNONCE

Udvikler: 10:10 Games

Udgiver10:10 Games

Platforme: PS5, Xbox Series xs, Switch, Steam, PS4

Udgivelse: 13. september 2024

Del

Seneste nyt