Connery

Tapos nye videodørklokke holder sig kørende i 210 dage på batteri

En af de (ofte) store smerter ved at smarthome-ificere sit hjem er de gadgets der kræver en mere fast installation - og særligt hvis det er i et ældre hus hvor funktionaliteten ikke har været tænkt ind fra starten. 

Smarte dørklokker kommer i et væld af modeller, og er man gadgetglad er typen med indbygget kamera i den sjovere ende af spektret. Her er udfordringen dog ofte to ting - enten skal den have fast strøm fra husets net - eller også skal man bøvle med et batteri der skal skiftes eller genoplades i tide og utide. 

Tapo T235 er en videodørklokke der kan installeres både fast eller med batteri - men det er den lette installation med batteriet der er interessant her. Dørklokken kommer nemlig med et pænt stort genopladeligt batteri på 10.000 mAh, som er stort nok til at dørklokken kan holde sig kørende i op til 210 dage - i praksis betyder det nok, at klokken kan nøjes med en genopladning to gange om året - men det er nok noget der bør testes nærmere efter. 

ANNONCE
Tapos nye videodørklokke holder sig kørende i 210 dage på batteri

Dørklokken er selvfølgelig sikret mod vejr og vind med en IP66-certificering, og så er videoet beruget med kunstig intelligens, der let skulle kunne identificere kæledyr, mennesker, køretøjer og selvfølgelig pakker - det gør det en hel del lettere at programmere hvad man gerne vil have notifikationer omkring - og hvad der ikke bør fylde i systemet. 

Kameraet i dørklokken understøtter både lokal lagring via microSD-kort og cloudlagring som en tilkøbstjeneste. 

Sidst understøtter dørklokken smarthome via Google Assistant eller integrationer gennem tapos eget app-system. 

Prisen for tapos nye smart-dørklokke lyder på vejledende 1199 kroner. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt