Connery

De Danske Tatovører: Andrej Czuczor

Et smut forbi Hos Din Tatovør i Randers.

I vores næste kapitel af De Danske Tatovører har vi taget turen til Randers igen og hoppet forbi Hos Din Tatovør for at tage en snak med Andrej Czuczor.

En fantastisk dygtig artist, som på kort tid har etableret sig i Danmark og gjort sig til en af de førende indenfor realisme kombineret med det abstrakte - en effektiv, kvalitetsbevidst og herlig gut, der sørger for at lave hudkunst, du bliver glad for resten af livet!

Du kan læse hele vores interview med Andrej herunder!

Til formålet fik vi lavet en lille fortolkning af Thors Hammer - jeg tror, at værket taler for sig selv:

ANNONCE
De Danske Tatovører: Andrej Czuczor

Fra Slovakiet til Danmark

Andrej Czuczor kommer oprindeligt fra Slovakiet og arbejder nu som tatovør i Danmark.

Hans rejse begyndte, da hans bror besluttede sig for at studere i Danmark på grund af de gode skolemuligheder.

Det var planen, at Andrej skulle køre broderen til skolen og endte med at falde for det danske univers.

"Jeg skulle bare sætte ham af efter et par dage. Men jeg var vild med det danske folk, som bare var meget imødekommende, hjælpende og gode til engelsk."

Planen var først at blive i Danmark i et år eller to, men han faldt hurtigt til og har ikke tænkt sig at bevæge sig videre fra det danske lige foreløbig.

"Det er den klassiske indvandrerhistorie. Nu er jeg på 7. år."

I løbet af sin tid i Danmark har Andrej slået sine rødder og stiftet familie. Han startede sin danske rejse i Viborg, flyttede videre til Randers og bor nu i Århus, hvor han nyder det aktive byliv, som minder ham om storbyen i Slovakiet, han kommer fra.

"Jeg elsker det mere aktive byliv i Århus, da jeg selv kommer fra en storby i Slovakiet og nyder det pulserende liv."

ANNONCE
De Danske Tatovører: Andrej Czuczor

Tatovørfaget lærte Andrej i Slovakiet ved at kigge over skulderen på etablerede artister, uden en formel lærlingetid.

"Alle starter på egen hånd i Slovakiet - ingen dedikeret lærlingetid, men derimod hvor man kigger over skulderen på allerede etablerede artister. Derfra skal man bare suge viden til sig med kurser og timer, hvor man kan få lært håndværket på egen hånd."

Da han flyttede til Danmark, startede han i en større tattookæde, hvor arbejdsforholdene var hårde og lønnen lav.

"Jeg fik en lidt hård medfart og ikke de bedste arbejdsvilkår - jeg blev kørt lidt hårdt og betalt i den dårligere ende, men fik øvet mig en del."

Trods hans erfaring fra Slovakiet, blev han nemlig sat i programmet som lærling.

"Jeg fik dog ret hurtigt vist mit værd, men måtte stadigvæk starte i det små for at etablere mig i Danmark."

Efter en periode i kæden fik han jobs i tre forskellige locations, hvoraf hans tid hos Nick fra Dancy & Daughters gjorde stort indtryk på ham og gav ham nogle lærerige tricks til sine fremtidige eventyr med nålen.

I dag arbejder Andrej i en shop ved navn Hos Din Tatovør, der ejes af en tatovør, hvilket gør, at det er folk, der kender til kunsten, som står for driften.

Dette har gjort en kæmpe forskel for Andrej, da han kan udfolde sig kreativt og stadigvæk have styr på jobsituationen.

ANNONCE
De Danske Tatovører: Andrej Czuczor

Tatoveringer og kunstig intelligens

Andrej's passion for det kreative startede allerede som barn, hvor han tegnede og lavede illustrationer af ting, der inspirerede ham i hverdagen.

Selvom han blev uddannet som guldsmed, fandt han hurtigt ud af, at han hellere ville lege med tekniske detaljer i en tegning end i et smykke, hvilket førte ham til kunstskolen.

"Det er et meget ensomt arbejde. Du får et projekt af en kunde og så arbejder du på det - men der er næsten ingen kollegaer og kontakt med andre mennesker. Og det er en skam."

Søgen efter en mere social og kreativ vej førte ham til tatoveringskunsten, hvor han blev fascineret af processen og den umiddelbare feedback fra kunderne. Han fik sin første tatovering i sin tid og oplevelsen af dette tændte en ild i ham.

Han var vild med dynamikken mellem kunden og artisten og måden, hvorpå man kunne se det endelige resultat af sit arbejde med det samme og løbende gennem sessionen.

"Jeg elskede processen med at lave et tidløst design på en kunde. Jeg elskede det faktum, at man så resultatet med det samme og ikke bare lavede et stykke arbejde, der blev sendt videre i systemet."

Andrej er en af de artister, som i nyere tid har opdaget, hvad AI kan for tatovører - både på egen hånd men også efter en spændende workshop hos århusianske Artifact Collection.

I dag inkorporerer Andrej kunstig intelligens i sine designs for at skabe unikke og skræddersyede tatoveringer.

"Jeg bruger det stort set til alle mine designs. Det giver nogle unikke muligheder for at skræddersy designet."

ANNONCE

Ved hjælp af AI kan han finde de rette vinkler, miljøer og positioner for at komplimentere kundens tanker og hans egne idéer.

"Referencerne til billedet kan være svære at finde i de rette vinkler, miljø eller positioner - og med kunstig intelligens kan man bede den om at finde det helt rigtige motiv til at komplimentere kundens tanker og artistens idéer. Du ser for mange ens designs, der sidder på forskellige kroppe. Det er vigtigt for mig, at folk kan udtrykke sig selv uden at se det samme design ved hvert gadehjørne. Jeg bruger AI 90 procent af tiden til at forbedre mine designs - eksempelvis kan du få flere fede vinkler af en løve i naturen. Der er kun et vist antal gode skud af løver i naturen. Det kan kunstig intelligens hjælpe med."

Andrejs stil er en blanding af realisme og abstrakt, og han elsker at skifte mellem forskellige projekter for at holde tingene friske og interessante.

"Jeg ser det som et håndværk. Jeg vil gerne lege lidt med forskellige ting, så jeg holder tingene ved lige og får skiftet lidt mellem stilarter."

Selvom han for nyligt havde planer om at åbne sit eget sted, er han nu veletableret hos Timm Bertelsen og Hos Din Tatovør, hvor han kan fokusere på sit håndværk uden at bekymre sig om det praktiske.

"Jeg var ret langt i processen med mit eget studie faktisk, så det bliver måske en idé, der forbliver i mine tanker til fremtiden - men lige nu foretrækker jeg at være en del af en shop, så jeg kan fordybe mig i mit håndværk og bruge mindre energi på papirarbejde og alt det praktiske."

For ham er det vigtigste i livet lige nu - foruden at skabe kropskunst for sine kunder - at bygge et solidt netværk op i tattoo-branchen - han tager til conventions og gæstetatoverer i ind- og udland for både at udfordre sig selv, men også suge viden af andre dygtige kollegaer.

"En dag vil jeg åbne mit eget sted, uden tvivl."

Du kan se mere til hans kreationer herunder:

andre.d.tattooist

ANNONCE
Del

Seneste nyt