Connery

Først Longlegs, nu Strange Darling - unikke gyserfilm finder vej til danske biografer

Klar til en heftig seriemorder-fortælling?

Små, nichede gyserfilm får for alvor lov til at gå en æresrunde i de internationale biografer lige for tiden - først var det den hypede (smule overhypede, dog.) Longlegs med Nicolas Cage i front som en bestialsk seriemorder med okkulte bagtanker.

Og nu er tiden kommet til gyserfilmen, Strange Darling. 

Den er i gang med at blive hypet til den helt store guldmedalje, og har nu også nået det punkt, hvor den får lov til at snige sig mere ind i biografmørket end først planlagt.

Det samme skete med Longlegs, som ikke var planlagt til danske biografer - men på grund af den enorme succes i USA, fik den lov til at få sin tur i popcorn-landet.

Og nu er tiden kommet til Strange Darling, som netop har fået bekræftet premieredato i Danmark!

Strange Darling - hvad handler den om?

I det landlige Hood River County i Oregon møder en kvinde ("Kvinden") en mand ("Dæmonen") på en bar, og de tager sammen til et lokalt motel for at have en engangsaffære. Før de lejer et værelse, gør Kvinden det klart for Dæmonen, hvilke farer kvinder udsætter sig for i sådanne situationer, og hun beder ham svare på, om han er seriemorder.

Filmen har både fået rosende ord fra Stephen King og Kevin Bacon, mens populariteten også smitter af på anmeldernes ord samt folkets modtagelse af filmen. 

Det er en af de film, som tager en voldsom drejning - og så bliver ved med at overraske.

Og nu kan danskerne heldigvis nyde en tidlig julegave og hoppe ind i biografen for at se en seriemorder i aktion.

Strange Darling har officielt fået sat sin premieredato i danske biografer til d. 19. december.

Du kan se eller gense traileren herunder - og sæt kryds i kalenderen!

ANNONCE
Del

Seneste nyt