Connery

Dave Bautista er forelsket, hård fyr uden make-up i traileren til The Killers Game

Drax-skuespilleren er fanget i hitman-opgør

Dave Bautista har stille og roligt vundet indpas hos os som en af Hollywoods bedste, store brød - og det har den tidligere wrestler endda oftest gjort i udklædninger eller store mængder make-up: Tænk bare hele Guardians-franchisen eller hans seneste udskejelser som Beast Rabban i Dune

Men nu er han klar på hovedrollen i den kommende film The Killers Game, hvori han spiller Joe Flood, en pensioneret lejemorder, der fejlagtigt bliver erklæret terminal syg - og derfor forsøger at fingere at hans bekendte tjener lidt penge på hans alligevel forestående endeligt. Men twist, doktoren havde lavet rod i papirerne - og han er ikke terminal. 

Instruktøren J.J. Perry er forholdsvis uprøvet i stolen, men har en lang karriere som stuntkoordinator på succesfulde actionfilm som John Wick, Fast and Furious-franchisen, Avatar, TMNT, Expendables osv, osv. 

Derfor forventer vi måske ikke verdens mest helstøbte plot, men derimod en solid slå-på-tæven actionfilm, som der kan gnaskes lidt popcorn til. 

Bautista joines på rollelisten af Marvel-kollega Pom Kementieff (Mantis), sammen med Sofia Boutella, Ben Kingsley, Terry Crews og flere. 

The Killer's Game får premiere i efteråret 2024. 

ANNONCE
The Killers Game - Trailer
?si=eqB1lY3B_31DC-P3
Del

Seneste nyt