Jo Nesbøs nyeste bog The Night House filmatiseres - Horrorbrag fra skaberen af Snabba Cash
Det er få forfattere, der kan prale af at have fået filmatiseret en bog, inden den overhovedet er færdig og udgivet – men George R.R. Martin er en af de få... Men at en bog adopteres til film mindre end et år efter udgivelse, er også et stærkt flex - og det er netop, hvad Jo Nesbø kan præsentere med den seneste nyhed.
Europæiske Hope Studios har netop annonceret, at de står bag filmatiseringen af Jo Nesbøs seneste roman The Night House. Filmen instrueres af den skandinaviske auteur Jesper Ganslandt, kendt for Snabba Cash og Falkenberg Farewell, som også vil skrive manuskriptet sammen med Nesbø. Optagelserne starter i foråret 2025.
The Night House foregår i 1980'ernes USA og følger en forældreløs dreng, Richard, der under en uskyldig prank i en telefonboks, chokerende ser sin klassekammerat blive suget ind i telefonrøret og forsvinde. Den lokale politistyrke mistænker Richard for at være ansvarlig, og kun en anden outsider, Karen, tror på ham. Sammen må de afdække de mørke kræfter, der truer dem.
Bogen blev udgivet i 2023 i USA og har allerede høstet stor ros, blandt andet som "en af årets bedste horrorlæsninger" ifølge Sunday Express.
Fredrik Wikström Nicastro, stifter af Hope Studios, udtaler: "Jo's roman er både medrivende og original – en skræmmende rutsjebanetur fyldt med twists og drejninger." Han glæder sig til samarbejdet med Jesper Ganslandt og fremhæver horrorelementernes evne til at belyse de mørke sider af mennesket, samtidig med at filmen udforsker håb.