Limited Edition PS5 tager dig tilbage til PlayStations begyndelse
PlayStation er på vej mod sin 30-års fødselsdag, og der er store ting i vente!
I forbindelse med milepælen har Sony nu afsløret en 30th Anniversary Collection, som trækker nostalgiske tråde tilbage til de gode gamle dage med den allerførste PlayStation-konsol. Den grå!
Den nye Limited Edition PS5 Pro får et retrolook med den originale PlayStation-farvepalette fra 1994 og bliver produceret i stærkt begrænset antal. Kun 12.300 enheder lander på markedet - et tal, der symboliserer udgivelsesdatoen for den oprindelige PlayStation (12/3/1994).
PlayStation 5 Pro jubilæumsedition
?si=IsyV7gsS_BM7f5IyPakken indeholder ikke alene konsollen, men også en række specialdesignede accessoires: DualSense wireless controller, DualSense Edge og endda kabelstrips med PlayStations ikoniske knapper. Der er selvfølgelig også collector-items som en PlayStation-plakat og en PS-formet papirklips, fordi… why not?
Konsollen vil være udstyret med den nyeste teknologi, som 2TB SSD og Wi-Fi 7 og den forbedrede grafik som Sony fortalte om da de annoncerede PS5 Pro for kort tid siden.
Derudover kommer en særlig Dualsense Edge og en PlayStation Portal Remote Player også i 30-års versioner, for dem der er på jagt efter noget mindre, men stadig med den nostalgiske vibe.
Kollektionen rammer hylderne d. 21. november hos udvalgte forhandlere, men husk: Det bliver med garanti udsolgt hurtigt!
Er du klar til at genopleve de første PlayStation-dage i high-tech format?