The Office nyfortolkes på australsk i surprise-trailer til nyt remake
Mens vi venter på spin-offen!
Nu kan det så småt være slut med at se The Office igen og igen.
Det er ofte den slags serie, som folk kaster sig over, når de har tæsket igennem det ene katalog efter det andet på diverse streaming-platforme.
Masser af nyt på tapetet - men man vender tit tilbage til det, der fungerer.
Men nu kommer der potentielt mere sjov til universet, da der pludselig er kommet en ny The Office-serie ind fra sidelinjen.
Mens vi venter på den første trailer til den “længe” ventede spin-off til The Office - så får du lige hele baduljen fra det amerikanske The Office fortolket på australsk. 4
På nær karaktererne og navnene, så er konceptet rimelig identisk og er også nærmere en remake/reboot end en spin-off - samme præmis, samme akavede dynamik og ikke mindst en masse sjove interviews.
Serien følger sådan set nærmest identisk samme princip som The Office - bare med andre skuespillere.
Præmissen følger Hannah, som har en filial i firmaet Finley Craddick, hvor hun desperat forsøger at holde sammen på tropperne. Deres filial er så småt på trapperne til at blive lukket ned, så folk i stedet kan arbejde hjemmefra - men som en anden semi-magtsyg Michael Scott-klon, så er hun ikke klar til at give slip på sin kontorfamilie.
Det åbner naturligvis dørene for en række drastiske tiltag, hvide løgne og uheldige, akavede øjeblikke, hvor Hannah gør alt, hvad hun kan for at få sit kontor til at forblive, som det altid har været.
Hvad siger folket - klar til samme koncept på australsk? Tjek traileren ud herunder: