Connery

Ukendt smartphoneproducent lancerer flagskib med skærm på både front og bagside

Nubia Z20

Det forholdsvist ukendte smartphone-brand Nubia, fik en del opmærksomhed under elektronikmessen CES tidligere i år, for at være blandt de første der kunne fremvise en fungerende foldbar smartphone. Men det var ikke en produktionsmodel. 

Nu er de så ude med en ny model - der ikke er foldbar, men derimod byder på skærm både på forsiden og bagsiden. 

På fronten er der en rammeløs 6.42" FHD skærm, uden cutouts, notches eller motoriserede selfiekameraer - til gengæld har de valgt at integrere en mindre 5.1" skærm på bagsiden, så man kan bruge det primære triple-kamera, når man skal skyde billeder af sit eget fjæs. 

Det hælder nok mere til den gale, end geniale side - men det er da i det mindste anderledes. 

Smartphonen hedder Nubia Z20, og den udstyres med top-of-the line Snapdragon 855 Plus chipset, op til 8 GB RAM og 512 GB lagerplads. Batteriet er på 4.000 mAh, og understøtter hurtigopladning med medfølgende lader. 

Z20 lanceres i Kina den 16. august, mens USA og Europa følger trop i september - prisen er endnu uafklaret. 

ANNONCE
Ukendt smartphoneproducent lancerer flagskib med skærm på både front og bagside
Ukendt smartphoneproducent lancerer flagskib med skærm på både front og bagside
Ukendt smartphoneproducent lancerer flagskib med skærm på både front og bagside
Del

Seneste nyt

Annonce