Connery

Her er de nye Samsung Galaxy Note10

Funktioner, priser og salgsstart for Samsungs nye flagskib

Samsung har netop afsløret deres nye indspark i Note-serien - to nye smartphones bliver det til i denne omgang, en Samsung Galaxy Note 10 og den større Samsung Galaxy Note 10+. 

Større batteri, hurtigopladning og flashy facade

En længe ventet opdatering hos Samsung, er introduktionen af en seriøs omgang hurtigopladning (Super Fast Charging). Note 10+ understøtter hurtigopladning op til 45 watt, og batteriet er dejligt stort, med en kapacitet på 4300 mAh. Note10 må tage sig til takke med 25 Watts hurtigopladning, der dog også er hurtigere end tidligere modeller - og måske mere passende, til det mindre batteri på 3500 mAh. 

S-pennen er efterhånden et ikonisk stykke udstyr for Note-serien, og den er selvfølgelig tilbage - denne gang i en forbedret udgave, der byder på et forbedret signal, hvilket betyder at rækkevidden er markant forbedret - hvis man ønsker at benytte værktøjet til præsentationer, eller eksempelvis som remote for kameraet - som var en kærkommen feature i den tidligere udgave. Pennen oplades som bekendt, når den er på sin plads i smartphonen, men der skal nu blot få minutter til at lade den op til flere timers (10!) kontinuerligt brug. 

En ting der tilgængæld ikke længere er til stede på Note-serien, er det vanddelene jack-stik, der nu også har måttet lade livet hos Samsung, for i stedet at gøre plads til først og fremmest en slankere figur og et større batteri. En fair byttehandel, hvis du spørger mig. 

ANNONCE
Her er de nye Samsung Galaxy Note10

Det første der møder en, når man placerer blikket på de nye telefoner, er displayet, der næsten eliminerer rammen, og byder på en stor displayoverflade, der kun brydes af et centreret placeret kamera "punch-hole", der bevarer frontkameraet tilgængeligt. Hvis man først ser telefonen med ryggen til, ser man den enten i farven Aura Black, eller den vanvittige Aura Glow, der med en spejlblank sølvfarvet overflade, fanger lyset og sender det tilbage i alle regnbuens farver - måske den mest spektakulære farvevariant, vi har set på en smartphone til dato. 

ANNONCE
Selvom en halv tomme ikke lyder som den store forskel, betyder det alligevel en del - Her er de nye Samsung Galaxy Note10 Selvom en halv tomme ikke lyder som den store forskel, betyder det alligevel en del

Selvom de to nye smartphones på papiret ikke adskiller sig meget størrelsesmæssigt, med displays på henholdsvis 6.3" og 6.8", er det alligevel noget der betyder en del, når man står med dem i hånden. Mens forrige model Samsung Galaxy Note 9 bød på en 6.4" skærm, er den nye Note 10+ næsten samme størrelse, takket være det drastisk forbedrede screen-body forhold, og den nye model er blevet tyndere, med en tykkelse på blot 7.9 mm. 

I samme ombæring er der nu blevet plads til den mindre Note 10, et produkt der lanceres, fordi Samsung har oplevet et ønske om en Note-smartphone i mindre størrelsesfaktor. 

Samsung Galaxy Note 10+ er det nye flagskib i Samsungs lineup, og for første gang introduceres et nyt chipset i en chipset hos Samsung, i en Note-telefon, noget der ellers tidligere har været forbeholdt Galaxy S-serien. 

ANNONCE
Her er de nye Samsung Galaxy Note10

Mens frontkameraet på 10 megapixel er gennemgående på begge modeller, afskiller det primære kamera sig fra hinanden. Note10+ er udstyret med et quad kamera bestående af: 16MP ultra-wide, 12MP vidvinkel, 12MP telephoto og et DepthVision kamera. Samsungs DepthVision kamera, gør smartphonen i stand til at benytte Time-of-Flight teknologi, der blandt andet benyttes til realtime augmented reality og 3D muligheder. Og det er en ret imponerende feature. 

Den mindre Note10 byder ikke på DepthVision-kameraet, men derudover - og til stillbilleder, er funktionaliteten den samme. 

Der er også tænkt gaming og performance ind i de nye smartphones, og med 12GB RAM og vapour chamber cooling, er ganske leveringsdygtig i en solid gamingoplevelse. Samsungs Game Booster-software er også til stede. 

Hvis man vil tage skridtet en tand videre med mobil gaming (Og gå YouTube-vejen), er det rent faktisk muligt at lave on-screen recording, hvor man samtidig kan benytte selfie-kameraet, til at transmittere et picture-in-picture layover, med eget ansigt og kommentarer. 

Hjemmekontoret i en mobil?

Samsung har med de nye modeller også forbedret deres DeX, der lader dig koble telefonen til en skærm, så man har et helt desktopinterface at arbejde med, forbedringen ligger i, at DeX nu kan kobles direkte til en PC eller Mac via et USB-adapter. 

ANNONCE
Her er de nye Samsung Galaxy Note10

Priser og tilgængelighed

De nye smartphones sælges fra den 23. august 2019, og kommer til danmark i farverne Aura Glow og Aura Black. 

Samsung Galaxy Note 10: 7.499,-

Samsung Galaxy Note 10+ (256GB): 8.499,- 

Samsung Galaxy Note 10+ (512GB): 9.399,- 

Sælges via alle danske teleoperatører og Elgiganten + Power. 

ANNONCE
Samsung Galaxy Note 10-serien - Specifikationer

Dimensioner:
Note10: 71.8 x 151 x 7.9 mm, 168 gram
Note10+: 77.2 x 162.3 x 7.9 mm, 196 gram

Display:
Note10: 6.3" dynamisk AMOLED Infinity-O Display, 2280x1080 pixels, 401ppi
Note10+: 6.8" dynamisk AMOLED Infinity-O Display, 3040x1440 pixels, 498ppi

Frontkamera:
10MP 3PD AF F2.2 

Primært kamera:
Note10: Triple kamera - Ultra Wide 16MP F2.2, Wide-angle 12MP 2PD AF F1.5/F2.4 OIS, Telephoto 12MP F2.1 OIS
Note10+: Triple kamera - Ultra Wide 16MP F2.2, Wide-angle 12MP 2PD AF F1.5/F2.4 OIS, Telephoto 12MP F2.1 OIS  + DepthVision Camera: VGA. 

Hukommelse:
Note10: 8GB RAM med 256GB lager
Note10+: 12GB RAM med 256/512GB lager og MicroSD

Batteri:
Note10: 3500 mAh
Note10+: 4300 mAh

Sensorer:
Accelerometer, barometer, ultrasonisk fingeraftrykssensor, gyrosensor, geomagnetisk sensor, proxomitysensor, hall sensor. Pen: 6-akset bevægelsessensor med gyro og accelerationssensor.

Sikkerhed:
Pin, mønster, password, fingeraftrykssensor, ansigtsgenkendelse.

Forbindelser:
Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac/ax, VHT80 MU-MIMO. Op til 1.2 Gbps download/upload. Bluetooth 5.0, USB Type-C, NFX, GPS

Netværk:
4x4 MIMO, LAA, LTE Cat.20, 5G. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce