Connery

PlayStation 5 Pros design er lækket

Pumpet PlayStation med ekstra fartstriber?

Det har været en meget lidt skjult hemmelighed, at PlayStation lader til at have arbejdet på en pro-version af PlayStation 5, og mens intet officielt endnu er afsløret, tyder det på at annonceringsdatoen for den opgarderede konsol nærmer sig. 

Under Gamescom-messen forlyder det at diverse udviklere ikke har gået stille med dørene med at skulle have optimeret kommende spil mod en kommende PS5 Pro, og umiddelbart efter messen har et læk fra franske Dealabs Magazine afsløret hvad der ligner en troværdig designskitse af en PlayStation 5 Pro. 

ANNONCE

Hos Dealabs forventer man at den kommende konsol afsløres i en PlayStation State of Play i slutningen af August 2024. 

Dealabs hævder også at være i besiddelse af et foto af den salgsklare emballage for den kommende konsol, men har valgt at publicere en illustration af designet fra den emballage, for at undgå retslige twists med Sony. 

Skitsen viser en Konsol der i designet tager mere efter den nyere PlayStation 5 Slim end den originale PlayStation 5, med den primære forskel, at Pro-konsollen har fået flere "fartstriber" hen over midten af konsollens design. 

Lækket nævner ikke noget om indmaden af PS5 Pro, som jo i virkeligheden er det vigtigste. Det fik vi til gengæld serveret på rygtebasis tidligere i år

Her på redaktionen hilser vi en PS5 Pro velkommen, selvom vi fortsat er overordentlig tilfredse med basisversionen af PlayStation 5. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt