Streaming-guide - film og serier du skal streame i september 2024
Klar til efterårets film og serier på streaming?
Sommeren er så småt ved at være passé på kalenderfronten, men vi håber nu stadig på lidt sensommer-solskin henover september måned - men skulle vi være så uheldige at blive dynget til i regnvejr og blæst? Så er der heldigvis rigeligt med ting at kaste sig over på streaming-fronten på tværs af de forskellige platforme. Vi har fundet de mest interessante titler på film og serier, som du bør holde øje med i løbet af september - tjek dem ud herunder!
Chestnut vs. Kobayashi: Unfinished Beef
Lad kampen mellem grovæderne begynde!
Premiere: 2. september (Netflix)
The Iron Claw
Klar til wrestler-fortællingen om familien Von Erich med Zac Efron og Jeremy Allen White?
Premiere: 2. september (Prime Video)
Den Grænseløse
Se eller gense det nyeste kapitel i Afdeling Q-filmserien med Ulrich Thomsen i front!
Premiere: 4. september (Prime Video)
Sleeping Dogs
Russell Crowe leder an i en mordsag, hvor han som en tidligere efterforsker med hukommelsestab skal løse et mysterium, der trækker tråde til hans fortid.
Premiere: 6. september (Viaplay)
The Beekeeper
Jason Statham tager på hævnmission efter en person begår selvmord på grund af et svindelnummer - man fucker ikke med Statham og hans venner!
Premiere: 6 september (Prime Video)
Wise Guy: David Chase and The Sopranos
Dokumentarfilmen dykker ned i skabelsen af en af de mest ikoniske tv-serier nogensinde - The Sopranos.
Premiere: 8. september (Max)
Dungeons & Dragons: Honor Among Thieves
Den underholdende og overraskende gode filmatisering af det velkendte spil med Chris Pine i front!
Premiere: 12. september (Netflix)
The Grand Tour: One For the Road
Klar til et sidste farvel med den dynamiske Top Gear-trio?
Premiere: 13. september (Prime Video)
Anyone But You
Romance-fortællingen med Glen Powell og Sidney Sweeney i årets chickflick.
Premiere: 13. september (Viaplay)
Tulsa King: sæson 2
Sylvester Stallone er klar til næste kapitel i Taylor Sheridans gangster-serie, hvor vi følger ham som Dwight Manfredi, der forsøger at bygge sit eget imperium op efter at være svigtet af sin mafia-familie.
Premiere: 18. september (SkyShowtime)
Monsters: The Lyle and Erik Menendez Story: sæson 1
Ryan Murphys næste kapitel i Monsters har taget skridtet fra Jeffrey Dahmer til drabshistorien om Menendez-brødrene.
Premiere: 19. september (Netflix)
Agatha All Along: sæson 1
Kathryn Hahn er klar til sit solo-eventyr i WandaVision-spinoff-serien, som følger hendes forsøg på at få sine heksekræfter tilbage efter Wanda fortryllede hende i den fiktive by Westview.
Premiere: 19. september (Disney+ - reklamelink)
The Penguin: sæson 1
Colin Farrell er langt om længe klar til at drage på sit soloeventyr som en af Batmans ikoniske ærkefjender - nemlig Oswald Cobblepot aka. undergrundsbossen The Penguin.
Premiere: 20. september (Max)
Puss in Boots: The Last Wish
Toeren til DreamWorks spin-off med Den Bestøvlede Kat, som tog røven på alle med sin nytænkende animationsstil og medrivende fortællestil!
Premiere: 26. september (Viaplay)
Den som Dræber: sæson 4
En bandemedlems brutale henrettelse får kriminalteknikeren Louise Bergstein på noget af en sag i den nye krimisæson.
Premiere: 27. september (Prime Video)
Imaginary
Når børn med usynlige venner bliver til gys!
Premiere: 29. september (Prime Video)