Bill Gates tager dig med til fremtiden i ny Netflix-dokumentar
Forsmag på fremtiden?
Netflix har allieret sig med noget af et ikon på en ny dokumentar-serie.
Den går under navnet What's Next? The Future with Bill Gates, hvor tech-legenden og filantropen tager dig i hånden og giver dig et potentielt smugkig på, hvad fremtiden byder på.
Serien byder på i alt fem forskellige afsnit, der dykker ned i forskellige tematikker i samfundet.
Hver episode i serien fokuserer på et specifikt emne, der spænder fra kunstig intelligens og misinformation til klimakrisen og økonomisk ulighed. Gates dykker ned i de løfter og risici, som ny teknologi bringer med sig, og hvordan vi kan navigere i en verden, hvor sandheden bliver stadig vanskeligere at definere i en tidsalder domineret af sociale medier.
Klimakrisen er også et centralt tema i serien, hvor Gates diskuterer de seneste teknologiske gennembrud, der kan hjælpe med at bremse opvarmningen af planeten. Desuden berører serien den uretfærdige fordeling af rigdom og muligheder, samt hvordan videnskab og innovation kan hjælpe med at bekæmpe dødelige sygdomme og forbedre livskvaliteten globalt.
Kigger man lidt på kommentarsporet til traileren mødes serien dog med en hvis skepsis - der er generelt en tone af 'hvem fanden har bedt millardærer om at redde verden?' og hjernevask fra øverste skuffe.
Ud fra traileren er det for tidligt at spå om, hvilken agenda serien har - om den har nogle små, skjulte dagsordener, eller 'bare' er den infotainment, men måske forventer.
Det vil tiden vise - indtil videre nøjes vi med at se den første trailer til What's Next? The Future with Bill Gates.
Serien får premiere på Netflix d. 18. september: