D-A-D på vej med første album i 5 år - lyt til de to første singler lige her
Er du klar til lidt rock?
Det danske rockband D-A-D er klar til at udgive deres første album i fem år, som har fået titlen "Speed of Darkness". Albummet udkommer den 4. oktober, men allerede den i dag (30. august) kan fans se frem til to nye singleudgivelser, som bandet har valgt at præsentere i en form, de kalder en "dingle".
Den ene single, "Keep That Mother Down", beskrives af bandet som en af de mest klare rocknumre på det kommende album. Med et kraftfuldt Cobber riff og en rytme, som Laust formår at få til at swinge, er dette nummer en hyldest til samarbejdet og sammenholdet mellem mennesker. Teksten handler om at "holde stodderen nede" og erkende, at vi som mennesker kun eksisterer i kraft af hinanden.
Den anden single, "Head Over Heels", er en af de to mere balladeagtige sange på "Speed of Darkness". D-A-D beskriver nummeret som en undersøgelse af kærlighedens kompleksitet – kan man kaste sig ud i kærligheden uden omtanke, eller er omtanken i virkeligheden en del af kærligheden? Bandet forklarer, at sangen kredser om de tidspunkter, hvor vi falder for hinanden, og de tidspunkter, hvor vi måske bare falder.
D-A-D afslutter snart en intens festivalsommer, hvor de har spillet 22 koncerter. Efter festivalsæsonen venter en turné med 16 koncerter i Norge, Sverige, Finland, Tyskland og Schweiz, samt en længe udsolgt koncert i Royal Arena den 1. november.
For fans, der ikke kan få nok af D-A-D, er der gode nyheder, da bandet har annonceret flere koncertdatoer i Danmark i begyndelsen af 2024:
-
- januar: Aarhus Congress Center, Aarhus
-
- januar: Aalborg Kongres & Kultur Center, Aalborg
-
- januar: Jyske Bank Arena, Odense
-
- januar: Forum Black Box, København
-
- februar: Forum Black Box, København
Lidt om D-A-D:
D-A-D er et af Danmarks mest ikoniske rockbands, der siden deres dannelse i 1982 har markeret sig både nationalt og internationalt. Med deres unikke blanding af rock, humor og energi har de opbygget en dedikeret fanbase og leveret utallige hits gennem årtierne. Bandet består i dag af Jesper Binzer (vokal og guitar), Jacob "Cobber" Binzer (guitar), Stig Pedersen (bas) og Laust Sonne (trommer). Med "Speed of Darkness" fortsætter de deres musikalske rejse med rock over hele linjen.