Connery

Halo-serien er aflyst efter to sæsoner

Master Chief left the building

Paramount+ har besluttet at aflyse deres Halo TV-serie efter blot to sæsoner. Serien, der var en adaption af det legendariske Xbox-franchise, får måske nyt liv andetsteds. 

I en kommentar til The Hollywood Reporter udtrykte Paramount+ deres stolthed over serien og takkede deres partnere ved Xbox, 343 Industries og Amblin Television, samt showrunner og executive producer David Wiener og det øvrige hold: "Vi er ekstremt stolte af den ambitiøse serie og vil gerne takke vores partnere for deres fremragende arbejde. Vi ønsker alle det bedste fremover."

343 Industries, de aktuelle udviklere bag Halo-franchisen, tilføjede: "Vi sætter dybt pris på de millioner af fans, der gjorde Halo-serien til en global succes, og vi er fortsat engagerede i at udvide Halo-universet på forskellige måder i fremtiden. Vi er taknemmelige over for Amblin og Paramount for deres partnerskab i at bringe vores omfattende sci-fi-univers til seere over hele verden."

Ifølge kilder hos THR er der stadig håb om, at Halo-serien kan finde et nyt hjem. Amblin, Xbox og 343 Industries arbejder på at finde en anden platform, der er villig til at videreføre serien. 

Halo-serien havde sin debut på Paramount+ i marts 2022 og afsluttede sin anden sæson tidligere i år, i marts 2023. Serien har haft en lang udviklingshistorie, som begyndte tilbage i 2013, men optagelserne startede først i 2019.

Den første sæson blev ledet af Kyle Killen og Steven Kane, mens David Wiener tog over for anden sæson. Serien havde Pablo Schreiber i hovedrollen som Master Chief, sammen med Natascha McElhone, Jen Taylor, Bokeem Woodbine, Shabana Azmi, Natasha Culzac, Olive Gray m.fl.

Serien kæmpede med anmeldelser og fan-modtagelse, og det er uklart præcis, hvor mange seere serien havde. Herhjemme kan de første to serier af Halo nu streames på SkyShowTime.

ANNONCE
Del

Seneste nyt