Connery

Timothée Chalamet udset til at spille bordtennislegende i ny film fra Uncut Gems-instruktør

Fra storslåede sci-fi-baskere til biopic.

Timothée Chalamet er for alvor i et punkt i sin karriere, hvor han kan vælge og vrage sine projekter - han har potentiale til at blive den næste Leonardo DiCaprio på stjernefronten, men hans filmvalg de næste 3-4 år vil definere, hvilken slags superstjerne, han bliver.

Mens det seneste stykke tid er blevet brugt på velmødte blockbusters såsom Dune-franchisen og Willy Wonka-remaket, har han nu kastet sig over et lidt mere nichet projekt hos A24.

Han er ifølge A24 udset til hovedrollen på deres næste biopic, som går under navnet Marty Supreme. 

Her skal han portrættere bordtennis-legenden Marty Reisman.

Han blev kendt som bordtennis-troldmanden med sine 22 professionelle sejre over seks årtier. 

Filmen vil skildre hans spæde begyndelse med små dueller i parker rundt omkring i New York, hvor han tjente lidt mønt og op til hans medvirken til at gøre bordtennis til en stor ting i USA.

Han er stadigvæk den ældste vinder nogensinde af det amerikanske mesterskab i bordtennis med en alder på 67 år i 1997.

Filmen instrueres af Benny Safdie, som tidligere har været en del af duoen Safdie Brothers, der blandt andet har lavet Uncut Gems og Good Time. 

En ægte bordtennis-legende - den glæder vi os til at se!

ANNONCE
Del

Seneste nyt