Connery

The Bear-skaber lufter allerede tanken om en sæson 5

Sæson 3 er landet og sæson 4 er på vej - hvad med sæson 5?

Fx-serien The Bear har taget verden med storm - her følger man kokken Carmy (Jeremy Allen White), der forsøger at få hoved og hale i sin families gamle restaurant samtidig med, at han bakser med nogle indre dæmoner fra en turbulent fortid i kokkebranchen.

Der er kærlighed, vrede, skrig og venskaber på spil i alle sæsonerne og de første tre har allerede fået premiere på Disney+ - og The Bear slog rekord som den mest Emmy-nominerede serie nogensinde med hele 23 nomineringer.

Sæson 3 har været den seneste og vi ved, at sæson 3 og 4 blev skudt back-to-back - så nu kigger folk naturligvis allerede ud i fremtiden.

Og FX-chefen John Landgraf har adresseret muligheden for en sæson 5:

"De her beslutninger er kreative beslutninger. Personligt håber jeg, der er en mere sæson at fortælle. Men jeg ønsker ikke, at vi så får én god sæson og tre middelmådige - så hellere en god sæson. Du er bare nødt til at følge det kreative."

Ifølge Landgraf vil sæson 4 få premiere i 2025 og time udgivelsen nogenlunde samme tid som sæson 3 løb af stablen.

Om The Bear:

The Bear er en intens dramaserie, der følger Carmen "Carmy" Berzatto, en ung og talentfuld kok, som vender tilbage til Chicago for at drive familiens sandwichbutik efter sin brors pludselige død. Serien skildrer Carmys kamp for at forvandle det nedslidte og kaotiske spisested til en succesfuld forretning, mens han samtidig håndterer sin egen sorg og fortidens dæmoner.

Carmy, der tidligere har arbejdet i nogle af verdens bedste restauranter, står over for mange udfordringer. Han skal ikke blot lære at arbejde i et helt nyt miljø, men også navigere gennem det turbulente forhold til familiens medarbejdere, der er skeptiske over for hans nye metoder og ændringer.

Samtidig med at han forsøger at redde butikken fra økonomisk ruin, afslører serien de komplekse og ofte tumultariske forhold mellem karaktererne. Medarbejderne, herunder den loyale Richie, den ambitiøse Sydney og den erfarne Tina, bringer hver deres unikke dynamik til køkkenet.

"The Bear" udforsker temaer som sorg, familieforpligtelser, ambitioner og håb, alt sammen med et realistisk og ofte råt billede af restaurationsbranchen. Serien er kendt for sine intense køkkenscener, dybdegående karakterudvikling og en medrivende fortælling, der fanger seernes opmærksomhed fra første afsnit

ANNONCE
Del

Seneste nyt