Connery

Sidste trailer til Alien: Romulus går back-to-basics på rum-uhyggen

Klar til en ny omgang med xenomorphs?

Den kommende Alien-film, som går under navnet Alien: Romulus, tager franchisen tilbage til sine rødder, efter den har været vidt omkring.

Vi fik de første fire originale film inden årtusindeskiftet med den første i 1979 og den fjerde film i 1997.

Siden da har Alien-figuren også medvirket i en række bizarre kombi-film, hvor den famøse xenomorph gik til klingen på en anden velkendt monsterskikkelse - nemlig Predator.

Og nyest har vi fået en række spin-offs ala prequels, som kiggede nærmere på, hvordan skabningerne blev til og hvad der gik forud deres rædselsfulde invasion på rumskibe.

Den nye film - Alien: Romulus - går back to basics og foregår historisk set mellem Alien og Aliens, som dykkede ned i Ripley og hendes crews kamp for overlevelse på forskellige tider af historien. 

En gruppe af unge kolonister er dybt ude i rummet på en mission - her ender de på en gammel rumstation, hvor de kommer ansigt til ansigt med en af de mest frygtindgydende monstre i universet. 

Fede Alvarez har overtaget instruktørstolen - og han er kendt for at have erfaring med splatter og gys. 

Han er bedst kendt for blandt andet gyserthrilleren Don't Breathe og ikke mindst hans nyere reboot af Evil Dead-franchisen.

Den nye Alien: Romulus tager tingene tilbage til de gamle dyder - og det ses tydeligt den sidste trailer.

Rumhorror over hele linjen og ikke mindst mange throwbacks til den originale film - eksempelvis alarmen ombord på rumstationen, som får det til at løbe koldt ned af ryggen.

Tjek traileren ud herunder - filmen får premiere d. 14. august:

ANNONCE
?si=ZKhkeySlgYIhcwDS
Del

Seneste nyt