Connery

Første trailer til Conclave med Ralph Fiennes fortæller en mørk historie om paven

En paves mystiske fortid.

Den tyske instruktør Edward Berger har kastet sig over sit nyeste projekt, efter at have fået global succes med sin seneste film.

Her snakker vi selvfølgelig den famøse krigsfilm, All Quiet on the Western Front, som var en mere eller mindre modernisering eller remake af den gamle film af samme navn fra 1930.

Denne gang har Berger kastet sit fokus på den katolske kirke og en af dem mest hemmelighedsfulde og ældgamle elementer af religionen - nemlig at udvælge en ny pave.

Filmen går under navnet Conclave og følger Kardinal Lawrence (spillet af Ralph Fiennes), som har fået det enorme ansvar at følge få bolden til at rulle på en ny pave til jobbet efter den nyligt afdøde pave. 

Lawrence får samlet de mest magtfulde mænd i den katolske kirke til et møde for at få afsluttet sagen i Vatikanet - men tingene går ikke helt efter planen, da Lawrence finder sig låst fast midt i en konspiration, hvor han opdager den tidligere paves enorme hemmelighed, der kunne ryste ikke bare chancen for at finde en ny pave.

Men måske ryste fundamentet i hele kirkens grundlag. 

Traileren er netop landet og vi ser Ralph Fiennes forsøge at finde hoved og hale i hele denne i forvejen hektiske situation, hvor alle verdens øjne er på ham og han både skal forsøge at få skeletterne ud af skabet og finde en ny pave - men hvor langt vil han gå for at bibeholde de gamle traditioner? Skal pavens embede bare fortsætte, som om intet var hændt?

En spændingsfilm uden lige og med masser af solidt skuespil - det kunne godt gå hen og give Fiennes en lille chance ved Oscar-uddelingen.

Tjek traileren ud herunder - Conclave får premiere til november:

ANNONCE
?si=b8nxIq7_H8h7Hjj5
Del

Seneste nyt