Connery

Elon Musk afslører Tesla robottaxien Cybercab: En selvkørende fremtid uden ulykker?

Teslas produktpræsentationer er altid lidt for sig - og i den netop afholdte "We, Robot"-præsentation fik vi da også en ret speciel Elon Musk introduktion: Teslas CEO ankom til eventstedet med en "rummand" i hånden, satte sig ind i en selvkørende robottaxi, for at blive fragtet til scenen - hvor han ellers gav sig i kast med at præsentere Teslas senest reviderede vision for en selvkørende fremtid.

ANNONCE
Tesla Cybercab - Elon Musk afslører Tesla robottaxien Cybercab: En selvkørende fremtid uden ulykker? Tesla Cybercab

Selvfølgelig blev rampelyset hurtigt rettet mod Cybercab, Teslas nyeste bud på en robottaxi, der kører helt uden rat, pedaler eller chauffør. Musk, altid klar med en dramatisk entré, ankom so msagt selv i en Cybercab, mens 50 af dem cirkulerede om publikum. Musk kalder bilen en gamechanger og fremhævede, at den er designet til at gøre transport billigere, smartere og ja, fri for menneskelige chauffører.

"We want a future that you look forward to. If you could look in a crystal ball and see the future, you'd be like, 'Yes, I wish I could be there now.'" forklarede Musk, mens han stillede skarpt på sin vision om en fremtid, hvor transport ikke bare er en nødvendighed, men en oplevelse, vi glæder os til.

Cybercab’en, der forventes at ramme gaderne i stater som Texas og Californien i 2025, vil ifølge Tesla blive prissat til under $30.000. Men det handler ikke kun om penge - det handler om tid. Musk understregede, hans ønske om at autonomi kan give os værdifulde timer tilbage i hverdagen:

"With autonomy, you get your time back. This is a very big deal," sagde han med sin velkendte overbevisning, mens han tegnede billedet af en fremtid, hvor vi kan tage en lur eller binge vores yndlingsserie, mens bilen klarer resten.

ANNONCE
Teslas Optimus robot - Elon Musk afslører Tesla robottaxien Cybercab: En selvkørende fremtid uden ulykker? Teslas Optimus robot

Men Tesla holdt ikke kun spotlightet på Cybercab. Musk tog os også med på en tur ind i fremtiden med den seneste version af Optimus-robotten - Teslas bud på en menneskelignenede robot, der kan klare alt fra at gå tur med hunden til at hente dine dagligvarer.

"I think this will be the biggest product ever of any kind." Ikke små ord fra en mand, der allerede har sendt biler ud i rummet.

Og så var der selvfølgelig Roven - Teslas nye robo-van, der kan transportere op til 20 mennesker ad gangen.

Sidst men ikke mindst løftede Tesla sløret for deres enorme datamængder, som træner deres AI og gør bilerne smartere for hver kilometer. Musk forklarede, at Teslas biler med tiden vil være langt sikrere end mennesker bag rattet, fordi de konstant lærer og forbedrer sig: "It's like living millions of lives simultaneously," sagde han, mens han tegnede billedet af en verden, hvor trafikulykker måske snart hører fortiden til. Vi får se. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt