Connery

Christopher Nolan arbejder på sin nye film, som får premiere i 2026

Hvordan følger man lige trop på Oppenheimer?

Så er der godt nyt til fans af Christopher Nolan, som for nyligt havde enormsucces med Oppenheimer, som indbragte Nolan hans første Oscars og indtjente næsten 975 millioner dollars globalt.

THR kan afsløre, at han allerede er godt i gang med sin næste film - og når der er nyt fra Nolan, som køber man nærmest billetten på forhånd. 

Nolans filmografi er fyldt med hits, der har skubbet grænserne for, hvad film kan være. Fra den kritikerroste Dark Knight-trilogi til den mind-fuckende Inception og den storslåede Dunkirk, har han skabt film, der både er kommercielt succesfulde og kunstnerisk anerkendte. Hans seneste værk, Oppenheimer, har cementeret hans status som en af de mest indflydelsesrige instruktører i nutiden. 

Den kommende film, der vil blive distribueret af Universal Pictures og er sat til at få premieredato den 17. juli 2026.

Matt Damon i forhandlinger

I centrum for denne kommende film er Matt Damon, som også spillede en rolle i Oppenheimer og som tidligere har medvirket i eksempelvis Interstellar. Ifølge THR er Damon i forhandlinger om at medvirke i Nolans næste projekt - selvom detaljer om handlingen holdes hemmelige, er det bekræftet, at filmen ikke vil være en genfortolkning af den britiske tv-serie The Prisoner, et projekt Nolan overvejede i 2000'erne.

Efter hans brud med Warner Bros. i slutningen af 2020 har han nu fundet et nyt hjem hos Universal, som tidligere har været med til at støtte hans ambitiøse projekter. Det kommende samarbejde er et bevis på Nolans vedholdende evne til at tiltrække både studier og stjerner, som ønsker at arbejde med ham.

Folk har snakket i krogene om, hvad den næste film kunne være - men det er endnu uvist.

Man spekulerer i, om Nolan snart laver sin første gyser, eller måske er tiden moden til at han skal give sit præg på den fantastiske James Bond-franchise.

Det vil tiden vise - vi holder jer opdateret!

ANNONCE
Del

Seneste nyt