Connery

Anmeldelse: Undisputed - Det længeventede boksecomeback til gamere?

4 ud af 6 stjerner

Boksespil har længe ligget i dvale, og det har været småt med kvalitetsudgivelser siden Fight Night Champion satte standarden for over et årti siden.

Nu træder Undisputed ind i ringen som det første store boksespil i mere end ti år, udviklet af Steel City Interactive. Spørgsmålet er bare, om det formår at levere det afgørende knockout, eller om det blot er endnu et forsøg på at vække en genre til live. Læs med.

Undisputed er ikke bare en platform for simple slåskampe, men et ret strategisk bokseunivers, hvor hvert slag, hver bevægelse og hver beslutning tæller. Med over 60 individuelle slagmuligheder og en kombination af undvigelser, blokeringer og fodarbejde, føles spillet som mere som en simulation af boksekunstens mange facetter. Her handler det ikke om at hamre løs på knapperne (jo til en vis grad!), men mere at læse sin modstander, finde åbningen og aflevere det perfekte slag. Og de mekanikker i sig selv er meget tilfredsstillende.

Spillet introducerer forskellige boksestile, som gør det muligt at tilpasse sin bokser til forskellige strategier. Har du lyst til du at kæmpe som Mike Tyson med hårde nærkampsslag, eller foretrækker du Muhammed Alis lette fodarbejde og hurtige jabs? De mange tilpasningsmuligheder skaber en god kampsimulation, hvor din stil faktisk betyder noget. Det er imponerende, men kræver også tid og tålmodighed - især i karrieredelens tidlige faser, hvor stats er lave, og hver kamp kan føles som en kamp mod ens egen udholdenhed.

ANNONCE
Undisputed lanceringstrailer
?si=9bLXyddjXVxLKfEq

Visuelt set skinner igennem Undisputed med imponerende detaljerede boksermodeller, en helt ekstrem detaljeret character creator og autentiske arenaer. Spillet vil med tiden have over 70 licenserede boksere, inklusive nutidige stjerner som Tyson Fury og legender som Muhammed Ali, og det sikrer, at der er masser af variation i kampe. Den høje grad af realisme og de troværdige animationer løfter virkelig spillet og skaber stemning. At omgivelserne og tilskuerne så i højere grad virker som en visuel eftertanke, er til at leve med.

Desværre er der et par mindre irritationsmomenter, der trækker helhedsindtrykket ned. AI'en kan til tider virke usammenhængende - modstandere lader deres guard falde uden grund, kameraet klipper af og til ind i bokserne... Glitches som dem er med til at bryde indlevelsen, og det føles frustrerende, når fejlene ændrer kampens udfald. Samtidig er der ikke rigtig variation i animationssekvenser ved knockdowns, og det kan føles repetitivt efter mange kampe. Her halter Undisputed desværre bagud sammenlignet med ældre titler.

ANNONCE
Undisputed - Anmeldelse: Undisputed - Det længeventede boksecomeback til gamere? Undisputed

Karriere, Prize Fights og quickmatch

Der er dog ingen mangel på indhold i Undisputed. For den afslappede spiller er Quick Fight en hurtig måde at hoppe ind i en kamp mod AI’en eller en ven. Men det er i Career Mode, hvor spillet for alvor spiller. Her starter du som amatør og arbejder dig op gennem ranglisten ved at træne, forhandle kampkontrakter og vælge de rigtige trænere og medicinske teams.

Det er et RPG-lignende system, hvor succes i forhandlinger giver bonusser som øget berømmelse og flere træningsmuligheder.

Prize Fights, en anden spiltilstand, byder på unikke, tidsbegrænsede udfordringer, som tester gamerens evner under specielle kampbetingelser. Det er en forfriskende afveksling fra de klassiske kampe og tilbyder en god måde at eksperimentere med forskellige taktikker på.

Ensformighed truer multiplayer-oplevelsen

Multiplayerdelen af Undisputed giver mulighed for at teste sine færdigheder mod spillere fra hele verden, men balancen mellem de forskellige boksere kan være problematisk. Stjerner som Ali og Alvarez og Fury er klare favoritter online, og det fører lynhurtigt til ensformige kampe - for de bedste spillere er det selvfølgelig en mulighed for at totaldominere, men for os der er knapt så rutinerede er det en hård prøvelse.

ANNONCE
Undisputed - Anmeldelse: Undisputed - Det længeventede boksecomeback til gamere? Undisputed

Steel City Interactive har med Undisputed leveret en solid grundsten til et længeventet boksecomeback.

Spillets fokus på realisme og dybden i kampmekanikken er imponerende, og den omfattende liste af licenserede boksere kan ikke andet end at glæde enhver bokseentusiast.

Men de tekniske problemer, manglen på variation og animationer sammen med en til tider ustadig AI betyder, at det ikke helt formår at tage titlen som den ubestridte mester i genren - endnu.

For boksefans, der har sultet efter en ny titel, er Undisputed et solidt køb, men det vil kræve løbende opdateringer og forbedringer for at nå det niveau,  som mange nok har håbet på.

4 ud af 6 stjerner: Et velkomment comeback til en forsømt genre med masser af potentiale, men med et par tekniske hooks, der skal rettes før det bliver en mester.

ANNONCE
Undisputed

Udvikler: Steel City Interactive
Udgiver: Plaion
Platforme: PlayStation 5, Xbox Series X|S, PC (Steam)
Udgivelsesdato: Deluxe WBC Edition (Digital): 8. oktober 2024 - Standard og Deluxe WBC Edition: 11. oktober 2024

Del

Seneste nyt