Connery

REC Watches tryller ikonisk Steve McQueen MC ned i nyt ur

Triumph-motorcyklen fra The Great Escape er samtalestykket i ny urkollektion fra det danske foretagende

The Great Escape / Den Store Flugt er en af Steve McQueens største film, og på samme måde som med Ford Mustang i Bullitt, er smukke køretøjer en del af charmen ved McQueens bedste hits. 

I The Great Escape var det motorcyklen Triumph TR6 Trophy (1962), der tog en delt leading-man-rolle med McQueen, hvor cyklen var centeret for en ikonisk flugt-scene og et legendarisk "flyvehop". 

Nu har REC Watches fået fingre i gamle dele fra den originale motorcykel, og gjort det de gør bedst: At bygge ekstra nostalgi og historie, ind i et spritnyt ur. 

ANNONCE
REC Watches TTT Great Escape - REC Watches tryller ikonisk Steve McQueen MC ned i nyt ur REC Watches TTT Great Escape

Uret der hedder TTT Great Escape produceres i 393 eksemplarer, og benytter en række dele, som er blevet udskiftet fra den originale motorcykle, der gennemgik en kæmpe restaurering, efter den blev fundet af motorcykelsamleren Dick Shepherd - efterladt støvet og henglemt i en lade i Norfolk, UK. 

Og mens motorcyklen fra The Great Escape nu står færdigrestaureret og permanent udstillet på Triumphs fabriksmuseum i Hinckley, er uret altså det tætteste man kan komme, på at eje et stykke af den eksakte motorcykel. 

Det unikke ur fra REC har fået en kærlig behandling, med et skelet-design, der fremviser dele af urværket, sammen med en delvis urskive, fabrikeret af TR6 cyklens-koblingsplader. 

Uret holder et farveskema, som er heftigt inspireret af den militærgrønne Triumph, der fremstår rå, men med finesse og sans for detaljen. 

REC Watches har benyttet et schweizisk Sellita Caliber SW200-1 urværk, som er automatisk mekanisk, med en energireserve på 41 timer. 

Pris og tilægngelighed
REC Watches The TTT Great Escape har en vejledende salgspris på 13.142 kroner. 

ANNONCE
REC Watches TTT Great Escape - REC Watches tryller ikonisk Steve McQueen MC ned i nyt ur REC Watches TTT Great Escape
REC Watches TTT Great Escape - REC Watches tryller ikonisk Steve McQueen MC ned i nyt ur REC Watches TTT Great Escape
REC Watches TTT Great Escape - REC Watches tryller ikonisk Steve McQueen MC ned i nyt ur REC Watches TTT Great Escape
Del

Seneste nyt

Annonce