Connery

Dansk urmærke laver mesterskabsur til AC Milan

About Vintage fortsætter deres fodboldrejse

About Vintage har over de seneste år gjort et stort nummer ud af, at indgå partnerskaber med fodboldklubber, for at frembringe specielle fan-edition ure, til klubbernes mandskaber og fanbaser. Nu dribler urmærket videre på banen, med et ret stort partnerskab.

About Vintage har nemlig indgået et samarbejde med de nyslåede italienske mestre i AC Milan: About Vintage skal være klubbens officielle ur-partner. 

ANNONCE
Dansk urmærke laver mesterskabsur til AC Milan

"Det er helt vildt, og jeg måtte da knibe mig i armen, da vi underskrev aftalen. AC Milan er en af verdens største klubber, hvis historie taler for sig selv. Det er en gentlemanklub, som bare udstråler stil og elegance," siger Thomas Andersen, medstifter og direktør i About Vintage.

AC Milan blev for nyligt solgt til RedBird Capital Partners i en milliardhandel, og den nye aftale med About Vintage er det første partnerskab af siden, de nye ejere kom til.

Thomas Andersen var i 2015 med til at starte virksomheden op sammen med Sebastian Skov Regeser. De skabte About Vintage som et alternativ til de meget dyre urmærker, som mange næsten permanent har til at ligge i bankboksen. I stedet ligger About Vintage på et attraktivt prispunkt, hvor kvaliteten langt overstiger prisen, men hvor det ikke er så fint og sart, at man ikke tør gå med det.

"Vi startede About Vintage for at hjælpe folk med at huske de store øjeblikke og minder i livet. Uanset om det er brylluppet, den runde fødselsdag eller på stadion, når ens hold bliver mestre. Netop derfor er dette partnerskab med Milan helt oplagt, og vi er meget stolte over at kunne kalde os deres officielle ur-partner," lyder Thomas Andersen.  

ANNONCE
About Vintage x AC Milan - Dansk urmærke laver mesterskabsur til AC Milan About Vintage x AC Milan

I dag beskæftiger About Vintage 30 personer og sælges i hele verden med især USA, Japan, Taiwan og Korea som de absolutte vækstmotorer. Særligt de sidste år er der kommet fart på væksten, og i 2022 forventes en omsætning på knap 100 mio. kr.  

Designer mesterskabsur

Samarbejdet mellem det danske ur-firma og AC Milan er endnu ikke udpenslet i detaljer, men urmærket har blandt andet fået til opgave, at levere et AC Milan mesterskabsur. Uret vil også blive solgt i begrænsede mængder hos About Vintage, i perioden 27. juni til 1. august 2022. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce