Connery

Motorcykel-mærket Nimbus genopstår som elektrificeret mærke: Her er den første model

Nimbus Motorcycles A/S starter ud med en elcykel

Designet i Århus, udviklet i Gram og produceret i Thisted. Det danske er i højsædet hos Nimbus Motorcycles A/S, der er den nye virksomhed med rettigheden til at producere køretøjer under det hedengange danske motorcykelmærke Numbus, der i sin oprindelige form rullede sidste MC fra fabrikken i 1960. 

Den nye virksomhed har nok respekt for mærket, men svælger ikke i fortiden - og med danske kræfter fra ende til anden, har man sat sig for at sikre genoprejsning til mærket i form af - i første omgang - en elcykel og en elektrisk motorcykel, begge i et design inspireret af Nimbus C-modellen fra 1934. 

ANNONCE
Nimbus Legend - Foto: Nimbus Motorcycles A/S - Motorcykel-mærket Nimbus genopstår som elektrificeret mærke: Her er den første model Nimbus Legend - Foto: Nimbus Motorcycles A/S

Nu har Nimbus præsenteret den næsten produktionsklare e-cykel Nimbus Legend, der først sælges i en "First Edition" model, som gerne skal sælge 250 eksemplarer, inden den rigtige produktionsmodel kommer til webshoppen. 

Nimbus Legend er en e-cykel med et 15 ampere-timer batteri, der gør den 7-gearede cykel i stand til at nå en pedalassisteret tophastighed på 25 km/t, med et flot moment på 50 Nm. 

Nimbus Motorcycles A/S oplyser at levering af de første modeller skulle finde sted fra september måned 2024. 

Nimbus' hjemmeside lister cyklen til en pris på 29.800 kroner. Det er i øjeblikket kun muligt at forhåndsreservere cyklen på hjemmesiden, til den nette sum af 0 kroner. Vi havde lidt svært ved at finde ud af hvordan reservationen fungerer, og kontaktede derfor Nimbus Motorcycles A/S, der fortæller os, at der ikke er nogen binding i forbindelse med reservation af cyklen.

ANNONCE
Del

Seneste nyt