Connery

Fodbold EM betyder storsalg af nye TV: Priskrigen er gået i gang

Skal du have opgraderet skærmen i år?

Fodbold-EM, Tour De France og OL. Sommeren 2024 er et stort sportsår, og mens blandt andet EM-festen i storskærmsformat er i krise denne sommer, er der masser af mulighed for at se god sport på dit eget tv. Spørgsmålet er så bare: Er dit eget tv godt nok, stort nok og fedt nok? 

Et lidt flabet spørgsmål, for det er det da helt sikkert - men for en grejnørd kan det altid blive vildere - og netop derfor er EM i horisonten et fedt event - ikke alene i sig selv, men også på grund af de tilbud det medfører. 

I en pressemeddelelse til Connery.dk fortæller elektronikæden Power at man forventer en massiv stigning på hele 20% i salget af TV under årets fodbold-EM.

Her fortæller kædens salgschef Nicolai Ravn, at man i 2009 solgte 9% flere TV under Euro 2020 i 2021, og at man i år ser ind i et endnu større salg - ikke alene på grund af af de forestående sportsbegivenheder, men også fordi teknologien har udviklet sig med "stormskridt". 

"Hver gang tror vi, at nu må det have toppet – men nej. Danskerne vil have større skærme og skarpere billedkvalitet, og så er stadig flere avancerede smart-TV-funktioner også i høj kurs, når sportssommeren skal nydes hjemme fra sofaen. Så ja, vi har forberedt os på en stigning på 20% i TV-salget" lyder det fra Ravn. 

Power er tydeligvis ikke den eneste forhandler der har set ind i en kommende stigning på TV-salget, for efter en kort søgning, ser det ud til at en priskrig allerede er skudt godt i gang - og opløberne er blandt andet Power, Elgiganten og Bilka. 

I praksis betyder det at vi lige nu ser blandt andet et 85" TCL LED-tv med 4K opløsning til en aktuel salgspris på 8.790 kroner, mens butikkerne også har et 85" Samsung Crystal UHD TV i røret til en pris på lige omkring 10.000 kroner. 

Vi skal ikke mere end et par år tilbage hvor et 85" tv til 10.000 kroner var en umulig tanke, men i takt med at danskerne efterspørger større tv, bliver priserne mere og mere overkommelige. 

De nævnte modeller er ikke nogen vi har hands-on erfaring med og det giver nok også fin mening at forklare, at det ikke er modeller fra øverste lag af mærkernes lineup. 

ANNONCE

Ud fra alt hvad vi har hørt fra forskellige tv-producenter, er 65" tv'et stadig den størrelse der sælges mest af herhjemme, men tendensen går på at de bliver stadig større - og et fodbold EM kan måske være med til at lange flere kæmpe'tv over disken. 

Men når vi spørger Power, forudser de også en anden trend - nemlig en efterspørgsel efter transportable TV, der med en mindre størrelse og batterikraft, kan fremvise de kommende kampe mens man er andre steder end i hjemmet. 

"Som der har været en del skriverier om i medierne forud for fodboldslutrunden, så ser det ud til, at der ikke bliver helt så mange storskærmsarrangementer, som vi har set hidtil, fordi TV-udbyderne er mere strikse i år.
Derfor har vi bestilt en bunke bærbare TV hjem, som er små nok til at kunne tages med i parken, på stranden eller med ind hos naboen, men som samtidig store nok til, at det med mange længder slår den lidt flade fornemmelse, som det kan være at sidde en hel flok og se en vigtig kamp rundt om en lille bærbar computer. Det er ren ”TV-to-go”"
, siger Nicolai Ravn fra Power. 

Det omtalte TV er et 24" Android-baseret tv, som har et prisleje på lige over 3.000 kroner. Hvis lige præcist transportabelheden er en nødvendighed, giver det selvfølgelig god mening, men her på redaktionen er vi altså mere til the-bigger-the-better - og vi er spændte på, om årets sportssæson kan matche eller overstige TV-tilbud som vi så dem under Black Friday sidste år. GG. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt