Connery

Rejse-reportage: Eventyrligt sejlads med Havila Kystruten

Udsigt og gastronomi i særklasse.

For nylig havde jeg den store fornøjelse at hoppe med på Havila Kystruten og nappe et par stops og sejlruter på dens 12-dages lange rejse fra Bergen til Kirkenes og tilbage.

Det er en rute, der byder på en række porte med oplevelser og aktiviteter med alt fra ørnesafari og dagsudflugter - men mest af de bjergtagende, eventyrlige omgivelser fra start til slut, så snart man kigger ud af vinduet i kahytten.

Hvad enten man er til et smut forbi polarcirklen, vil opleve midnatssol eller bare opleve Norge fra sin mest charmerende vinkel - så er Havila-ruten skræddersyet til dig.

ANNONCE
Havila Capella. - Rejse-reportage: Eventyrligt sejlads med Havila Kystruten Havila Capella.

Vi hoppede på Havila Capella i Tromsø sent om aftenen og blev mødt af et imødekommende personale, der sørgede for, at vi fik overblikket over skibet, vores hytter samt en oversigt over de forskellige stops og seværdigheder undervejs.

Derfra er der egentlig taget hånd om alt for dig - det eneste du skal forholde dig til på nuværende tidspunkt er, om du vil på de forskellige udflugter i løbet af dagen og møde op til de tider, hvor der er booket ind til morgen, frokost og aftensmad.

Det er en rejseklasse for sig selv at begive sig ud i havet i et Havila-skib, da det på den ene side er rendyrket afslapning, men samtidig en sansebombende oplevelse fra start til slut - du bruger ikke meget tid på at slappe af i kahytten, men lader dig i stedet forføre af de nærmest Ringenes Herre-lignende omgivelser med bjerge, klipper, vandfald og åbent hav hele vejen omkring dig.

ANNONCE
Kahytten! - Rejse-reportage: Eventyrligt sejlads med Havila Kystruten Kahytten!

Hytterne findes i forskellige prislejer og alt efter om du ønsker havudsigt eller ‘bare’ en indadvendt hytte - du kan også opgradere til suits og præsidentsuiten, som lige har sørget for en privat jacuzzi til de heldige gæster.

Selve skibet er indrettet i et minimalistisk, stilrent design som fremstår meget moderne og eksklusivt med designermøbler og lounge-stemning fra top til tå - der er udsigter så langt øjet rækker, så der er sørget for siddepladser over hele skibet ved alle de gode spots.

ANNONCE
Lounge-områderne ombord. - Rejse-reportage: Eventyrligt sejlads med Havila Kystruten Lounge-områderne ombord.

Dækkene er inddelt i forskellige kategorier med alt fra kahytterne i forskellige prislejer til en etage dedikeret til lounge, restaurant eller udsigtspunkt. Der er også faciliteter ombord til de aktive med træningscenter - både styrketræning og cardio - mens de lidt mere afslappede typer kan hoppe op på dækket og nyde aftensolen i de to moderne jacuzzier.

Men ellers er der ikke så meget at lave på båden - og godt det samme. Jeg blev overrasket over, HVOR meget tid man bruger på både at kigge ud af vinduet og stå på dækket og nyde udsigten.

ANNONCE
Jacuzzi-området på dækket.  - Rejse-reportage: Eventyrligt sejlads med Havila Kystruten Jacuzzi-området på dækket.

Aktiviteterne finder man mest i sammenhæng med de punkter, vi rammer i løbet af rejsen - flere af portene varierer meget i opholdsperiode, så det kan svinge mellem en halv time til flere timer. Og der hvor man har mest opholdstid, er også der, hvor man kan opleve landjorden for en stund.

Det kan være alt fra et smut forbi de lokale ølbryggerier - hvor jeg blandt andet på det varmeste kan anbefale Geiranger-bryggeriet, som med et stort ensemble af velbryggede øltyper sørgede for godt til ganen under hele sejladset - til et smut forbi Stokmarknes, hvor man kan komme på Hurtigrutemuseet for at se glimt af historien på den norske skibsfront.

ANNONCE
Storslået udsigt ved Trollfjorden. - Rejse-reportage: Eventyrligt sejlads med Havila Kystruten Storslået udsigt ved Trollfjorden.

Den vildeste oplevelse på turen kom dog, da rejsen nåede til Trollfjorden. Her slukker kaptajnen motoren og lader skibet drive på elektricitet ind i en sidegren af Raftsundet, hvor man bliver svøbt i tårnhøje bjerge, vandfald og guddommeligt smukke omgivelser - det er et af de steder, man skal opleve for at kunne forstå det. Intet billede, postkort eller video ville kunne indkapsle essensen af den storslåede, norske natur, som er destilleret til disse 15-20 minutters passage i Trollfjorden.

ANNONCE
National Geographic, I ringer bare! - Rejse-reportage: Eventyrligt sejlads med Havila Kystruten National Geographic, I ringer bare!

Vores aktivitetsprogram bød også på en fantastisk speedbåd-tur fra Svolvær ud og på vandet for at se havørne i deres naturlige habitat - vi fik set intet mindre end 7-8 havørne flyve rundt i luftduel med havmågerne i kamp om de fisk, som kaptajnen smed i vandet. En fantastisk oplevelse og noget nært det tætteste man kommer på et afsnit af Vores Planet i Norge i levende live.

ANNONCE
På toppen af Torghatten! - Rejse-reportage: Eventyrligt sejlads med Havila Kystruten På toppen af Torghatten!

Til de lidt mere aktive ferietyper kan man også tage den overkommelige vandretur til Torghatten - et af Norges mest ikoniske bjerge tæt ved Brønnøysund, som ikke er til at forveksle. Den har nemlig et kæmpe hul i midten med 35x160 meter i størrelse.

Vandreturen er på ca. 20 minutter og byder på en bjergtagende udsigt, man sent glemmer.

Havila-skibene er mere designet til rolig sejlads frem for fest og ballade, som man måske oplever på de store internationale krydstogtskibe - denne slags rejse er skræddersyet til dig, der er mere til afslappet afbræk fra hverdagen i himmelske omgivelser og med de remedier og forkælelser, du skulle kunne ønske dig, inden for armslængde.

Gastronomien? Det er et kapitel for sig selv.

ANNONCE
Morgenbuffet i små hapsere. - Rejse-reportage: Eventyrligt sejlads med Havila Kystruten Morgenbuffet i små hapsere.

Kystrutens gastronomi: Effektivt, smagfuldt og elegant

Hvis man har prøvet færger, skibe og andet fartøj på verdenshavene, så ved man også, at kvaliteten på gastronomien kan svinge vildt og voldsomt - men på Havila-skibene er maden knivskarp og kvaliteten er konsekvent og imponerende.

Til morgenmaden har de et fænomenalt koncept, som går ud på, at man bestiller sine brunch-buffet-elementer enkeltvis - på den måde er det lykkedes Havila at reducere 60-70 tons madspild sammenlignet med traditionel buffetserveringer.

Man skal lige lære det at kende, når man blot bestiller en 5-6 forskellige ting og så får serveret bogstaveligt talt det, man bestiller - så skal man lige bestille lidt mere!

Men efter første morgenmad kender man rutinen og det dygtige personale er udrustet til både at guide og forklare undervejs, så man ikke går glip af noget.

ANNONCE
Spareribs, fritter og blåmuslinger.  - Rejse-reportage: Eventyrligt sejlads med Havila Kystruten Spareribs, fritter og blåmuslinger.

Den primære restaurant til både morgen, middag og aften går under navnet Havrand Restaurant og sørger for imponerende variation og knaldhøj standard på smagsoplevelsen - hvad enten vi snakker noget så simpelt som en gang sprøde kartofler med urtemayo og op til rensdyrsuppe og multebær-creme.

Desuden har menuen både morgen, middag og aften en varierende tema, som udskiftes alt efter, hvor på ruten man befinder sig - eksempelvis kan man de første tre dage opleve en tredelt morgenkomplet med inspiration fra de norske fjorde, mens man på de efterfølgende dage kan opleve smage inspireret af polarcirklen.

Dertil en række faste indspark, som sørger for, at du både kan genbestille dine favoritter, men samtidig nyde nyt og lokalt undervejs.

ANNONCE
Rensdyr med rødvinssauce. - Rejse-reportage: Eventyrligt sejlads med Havila Kystruten Rensdyr med rødvinssauce.

Det eksklusive gastronomiske oplevelse finder man på den modsatte side af Havrand-restauranten i form af Hildring Fine Dining.

Den hyggeligste lille restaurant med få pladser, fredelig atmosfære og naturligvis første parket til udsigten langs kysten under sejladsen - her kan man booke bord og opleve 6-retters gastronomi i særklasse. Menuen var en fordybelse i forskellige aspekter af norske specialiteter - alt fra tatar af norsk kvæg eller Lofoten-torsk til rensdyr fra Finnmark med rødvinssauce og syltede svampe.

ANNONCE
Dessert med brunost, chokolade-terrin og havtorn. - Rejse-reportage: Eventyrligt sejlads med Havila Kystruten Dessert med brunost, chokolade-terrin og havtorn.

Menuen bestod af to forretter, to hovedretter og to desserter - hvoraf sidstnævnte eksempelvis var en legende kreation med chokolade-terrin kombineret med brunostecreme og havtorn.

En fantastisk smagsoplevelse, hvor man fik smagen af Norge serveret på en kreativ, velsmagende og legende facon - en kæmpe overraskelse og det sidste punktum på den gastronomiske tour de force, som Havila Kystruten har budt på fra start til slut, morgen til aften.

ANNONCE
Trollfjorden? Vi ses igen en anden gang! - Rejse-reportage: Eventyrligt sejlads med Havila Kystruten Trollfjorden? Vi ses igen en anden gang!

Samlet set

Havila Kystruten er på få dage røget på min Bucket List-anbefalinger til folk, der elsker rejseoplevelser. Mange af vores medrejsende på turen indikerede, at turen har bestemt en primær målgruppe i det grå guld - men det er langt fra noget, der kun er velegnet til pensionister og det ældre segment.

Det er en fantastisk rejse. Det er afslappet, idyllisk og alligevel spækket med aktiviteter såvel som hypnotiserende omgivelser, som tager størstedelen af opmærksomheden. Du bliver opvartet fra start til slut og kan læne dig tilbage og lade dig forføre af norsk natur og nordiske specialiteter, mens Havila-skibet fragter dig fra port til port på et ægte, norsk eventyr.

ANNONCE
Del

Seneste nyt