Connery

Matt Damon er tilbage i ny actionfilm af The Bourne Identity-instruktør

Her er traileren til The Instigators

Apple TV+ har netop udgivet traileren til deres kommende actionfilm "The Instigators".

Den kommende actionfilm bringer et succesfuldt team-up tilbage, nemlig instruktør Doug Liman der lavede den første (og bedste) Bourne-film, og Matt Damon, der også har hovedrollen i den nye film.

I "The Instigators" møder vi Rory (Matt Damon) og Cobby (Casey Affleck), som er to uvillige partnere i den kriminelle verden. Rory er en desperat far, mens Cobby er en tidligere straffefange. Sammen planlægger de at røve en korrupt politikers ulovlige penge, men da kuppet går galt, bliver de hurtigt jaget af både politiet og hævngerrige kriminelle. Rorys terapeut, spillet af Hong Chau, bliver ufrivilligt draget ind i deres kaotiske flugt gennem byen, hvor de tre må samarbejde for at undgå fangenskab og potentielt værre skæbner.

Filmen byder på et imponerende supportcast med skuespillere som Michael Stuhlbarg, Paul Walter Hauser, Ving Rhames, Alfred Molina og Toby Jones, samt Jack Harlow og Ron Perlman. Manuskriptet er skrevet af Chuck MacLean og Casey Affleck, og filmen er produceret af et imponerende hold bestående af Ben Affleck, Matt Damon, Jeff Robinov, John Graham, Kevin J. Walsh og Alison Winter..

Se traileren til "The Instigators" her, inden den lander på Apple TV+ den 9. august 2024.

ANNONCE
The Instigators - Trailer
?si=SmqDxbdUqQKUiTyc
Del

Seneste nyt