Gaming: 10 spil vi glæder os til at spille 2022
Hvilket spil ser du mest frem til at game i år?
Da vi for et år siden kiggede ind på spilåret 2021, var der høje forventninger. Det helt store spilår som 2020 skulle have været, med nye konsollanceringer og forbedret teknologi, var præget af udskydelser, som øgede andelen af titler for 2021.
2021 blev offer for Corona, på samme måde som 2020. Flere spiltitler blev udskudt og nu står vi i 2022 og tænker: Hvilke spil kan vi se frem til at spille i år?
Flere af de store titler vi afventede i 2021 optræder igen på årets liste, enkelte er blevet fjernet, fordi andre og mere lovende titler står i et bedre lys: Her er 10 spil, som vi (forhåbentlig) kan se frem til at spile i 2022 - serveret i kronologisk rækkefølge.
Pokemon Legends: Arceus
Pokémon Legends: Arceus
Nintendo har linet 2022 op med en række af potentielt fantastiske spil. Det første i rækken er Game Freaks helt nye Pokemon-spil; Pokemon Legends: Arceus.
To ting adskiller denne udgivelse fra det klassiske Pokémon-mønster: For det første, er det en rendyrket 3D-verden med delvist open-world design, som angiveligt giver Pokémon-fans mere frihed en tidligere. For det andet, er det en historiemæssig afstikker, der afdækker en meget tidligere tidsperiode i Pokémon-universet. Det dykker ned i legendernes territorie, med et RPG-lignende gameplay, der udforsker et mere middelalderligt Pokémonunivers.
Pokémon Legends: Arceus udgives: 28. januar 2022 - Nintendo Switch
Sifu - Trailer
Sifu
Kampsport har altid fascineret gamere, men Sifu er ikke et beat'em'up spil - det tager i stedet en kamsportsrettet tilgang til RPG-stilen, med en ret speciel og helt afgørende mekanik: Hver gang spilleren dør, kommer man tilbage som en ældre og mere erfaren udgave i sig selv.
Det er spændende, fordi det trigger spilleren til at finde den rette balance mellem at overkomme udfordringer, uden at dø for at blive bedre, alt for mange gange - for før eller siden sætter alderdommen ind.
Sifu udgives: 8. februar 2022 - PC, PS4, PS5
Horizon: Forbidden West
Horizon: Forbidden West
Guerilla Games er tilbage med opfølgeren til et af de bedste PlayStation-spil i nyere tid.
Forbidden West følger op på Horizon Zero Dawn fra 2017, med mere af det samme, en ny historie, nyt land og en af de flotteste grafiske præstationer vi har set fra PlayStation 5 til dato.
Horizon: Forbidden West udgives: 17. februar 2022 - PlayStation 4 og PlayStation 5
Elden Ring
Elden Ring
Lige siden Elden Ring blev annonceret i 2019, har der været en del spektakel omkring FromSoftwares nye action-adventure. Spillet der hjælpes på vej af storytelling fra Game of Thrones-forfatter George R.R. Martin, tager de benhårde spilmekanikker fra spil som Dark Souls, og fører dem ud i en stor åben fantasy-verden, som måske/måske ikke, kan lokke lidt flere casual gamers ud af busken.
Elden Ring udgives: 24. februar 2022 - PC, Xbox One, Xbox X|S, PS4 og PS5
Gran Turismo 7 - Gameplay
Gran Turismo 7
Gran Turismo-franchisen behøver ingen umiddelbar introduktion.
Det er særligt interessant, fordi det er den første fuldblodsinstallation af GT, siden Gran Turismo 6 udkom til PlayStation 3 i 2013.
I de mellemliggende år har Polyphony Digital finpudset deres multiplayer-færdigheder med Gran Turismo Sport - og GT7 skulle gerne stå for at være den fuldfærdige next-gen pakke. Et racerspil, til PlayStation-fans og folk der synes at spil som Forza Horizon 5 er for overgearede.
Gran Turismo 7 udgives: 4. marts 2022 - PS4, PS5
Tiny Tina's Wonderlands - Gameplay
Tiny Tina's Wonderlands
Tiny Tina er er af de mindst profilerede spil på denne liste - men må ikke overses. Tiny Tina's Wonderlands er et Borderlands spin-off, der i denne fuldblodsudgivelse afviger fra Borderlands' post-apokalyptiske omgivelser, og i stedet dykker ned i et fantasy-pumpende Dungens & Dragons inspireret looter-slasher RPG-eventyr med ekstrem overfladisk underholdning - og stemmearbejde fra bl.a. Andy Samberg, Will Arnett og Wanda Sykes.
Tiny Tina's Wonderlands udgives: 25. marts 2022 - PC, Xbox One, Xbox Series S|X, PS4, PS5
Kirby and the Forgotten Land
Kirby and the Forgotten Land
Altædende Kirby er en af de helt store trækplastre for Nintendo Switch. Den lille nuttede Kirby slippes løs i et flot 3D-univers, der emmer af postapokalyptiske mysterier og rigeligt med fjender at sluge.
Kirby rammer ind i Nintendos klassiske platformer-hjerte, og mens RPG-genren overlades til både Pokemon og potentielt set en efterfølger til Zelda Breath of the Wild, er Kirby i år stand-in for Super Mario.
Kirby and the Forgotten Land udgives: 25. marts 2022 - Nintendo Switch
Forspoken
Forspoken
De tidlige gameplay-videoer fra Forspoken vidner om grafisk overdådighed og et single-player adventure spil, der tager et forfriskende twist på Fantasy-genren. I Forspoken er hovedkarakteren en kvinde, der fra moderne tiders New York suges ind i et fantasy-univers med fabelagtige monstre og sin helt egen magi.
Den fantasifulde åbne verden krydres af en modvillig heltehistorie, med masser af spillerfrihed i forhold til kampstilen, der primært bæres af magi og teknologi - i et spil, der hvis eksekveret korrekt, kunne gå hen og blive en af årets største udgivelse.
Forspoken udgives: 24. maj 2022 - PC, PS5
God of War Ragnarok
God of War Ragnarok
Akkurat som Horizon: Forbidden West og Gran Turismo 7, er God of War: Ragnarok et af de eksklusive PlayStation-spil vi havde forventet at spille i 2021, men som altså igen er noget vi afventer.
Der har endnu ikke været fremvist alt for meget af det kommende spil, så Ragnarok bæres alene igennem på hvor fantastisk dets forgænger var - og hvor få fodfejl vi så fra udgiveren Santa Monica Studios i forrige runde. Som det eneste spil på denne liste, er der endnu ikke fastlagt en præcis udgivelsesdato for Kratos nye eventyr - men vi forventer at PlayStation har ønsker om at slutte året af med et brag af en eksklusiv titel - God of War Ragnarok kunne meget vel være den årsafslutning.
God of War Ragnarok udgives: 2022 - PS4, PS5
S.T.A.L.K.E.R. 2
S.T.A.L.K.E.R. 2: Heart of Chernobyl
Den eneste eksklusive Xbox-titel på listen over årets mest ventede spil er STALKER 2: Heart of Chernobyl.
Survival-shooteren er en opfølger til 2010 sleeper-hittet S.T.A.L.K.E.R., og kombinerer en lækker ny grafik fra Unreal Engine 5 med creepy monster-horror og skræmmende smukke omgivelser fra karantænezonen omkring det nedsmeltede Chernobyl-kraftværk.
S.T.A.L.K.E.R. 2: Heart of Chernobyl udgives: 8. december 2022 - Xbox Series S|X