10 film og serier baseret på videospil, som rent faktisk fungerer

Der har altid været en problematik over processen, hvor man skal formidle et narrativ fra et videospil på det store lærred eller i en serie - på en eller anden måde hviler der ofte en forbandelse over ‘oversættelsen’, som gør, at det filmiske aldrig kan leve op til spillets potentiale.

Det er tit en stående joke, at det ikke kan lade sig gøre - men i kølvandet på succesen på The Last of Us-serien på HBO Max har vi fundet 10 eksempler på videospil adapteret til film og serier, som rent faktisk fungerer.

Læs med herunder og giv din mening til kende - er du enig?

The Witcher (2019-nu)

Netflix’ adaptering af videospillets adaptering af Andrzej Sapkowskis romaner sidder lige i skabet. Eventyret og det overnaturlige balancerer uden at kamme over, narrativet er opfindsomt, tidskrævende og opslugende og så er Henry Cavill skabt til at spille den småsure Geralt of Rivia.

Arcane (2021-nu)

Der var ikke mange, der havde troet, at en serie baseret på League of Legends ville gå hen og blive en af de absolutte bedste serier i 2021 - men i et potpourri af en ny bjergtagende visuel stil og et benhårdt plot med spark på action-delen blev det en serie, vi alle bingede med stor fornøjelse på Netflix.

Mortal Kombat (2021)

 Bare rolig, her snakker vi ikke Mortal Kombat fra 1995, som er en campy fucker (der til tider kan bruges til tømmermænd), men i stedet den nye version, som udfolder historien i den helt rigtige ånd med interessante karakterer og masser af kitch-action og et hæsblæsende plot. Forhåbentligt første spadestik til en Mortal Kombat-franchise!

Resident Evil (2002)

Milla Jovovich formåede at sætte survival-horror på verdenskortet med filmatiseringen af spillet af samme navn - masser af virus-post-apokalyptiske aspekter, splatter, monstre og 00’er-uhygge, som startede en æra. Ikke blot for franchisen men også i måden, man fortæller survival-horror på.

Sonic The Hedgehog

Et videospil om et blot lynhurtigt pindsvin på jagt efter gyldne ringe virker ikke som nok fundament til en velfungerende spillefilm - men i et kaotisk miks af en kæk Ben Schwartzman i front som Sonic og en diabolsk Jim Carrey i sit es som Robotnik, er Sonic-filmen en underholdende familiefilm for alle aldre med omskiftelig humor og masser af adrenalin.

Rampage Out of Control

Uanset om du er til ‘læg-hjernen-på-hylden’-film eller ej, så må du tage hatten af for underholdningsværdien i Dwayne ‘The Rock’ Johnsons film Rampage. Seriøst, det er en film baseret et spil, hvor du i en trio af store væsner skal smadre bygninger og gader. Plottet i filmen er stort set også ikke-eksisterende, men tilbage har du velfungerende hjernedød underholdning, der koster en pose popcorn og tilgodeser et tiltrængt afbræk fra hverdagen.

Angry Birds: The Movie

Angry Birds har vi alle siddet og vippet frem og tilbage med pegefingeren på vores smartphones, mens vi forsøgte med et ensemble af forskellige fugle at vælte grise - og det blev til hele to spillefilm. Som far fandt jeg ud af - i et panisk forsøg på at finde underholdning på en af børnenes sygedage- at Angry Birds-filmene rent faktisk ikke bare er en pengemaskine designet til at lokke små børn i biffen - det er rent faktisk en underholdende og belærende fortælling om at passe ind i samfundet, fokus på mentale tilstande og masser af hjertevarme. Det er reelt en rigtig, rigtig sjov film. Toeren ligeså!

Detective Pikachu

Da vi fik nyheden om, at Ryan Reynolds ville lægge stemme til en Pikachu med detektiv-hat - så vidste vi ikke helt, hvilket ben vi skulle stå på. Men i et virvar af Reynolds-akavet humor, sjove Pokémons i menneskeverdenen og en god, fængende detektiv-historie, formåede de både at underholde 90’s-kids og den nye generation af børn.

Tomb Raider (BÅDE Angelina Jolie og Alicia Vikander)

Hør lige her - Angelina Jolies film fra 00’erne behøver ikke at være så udskældte. Det skriger så meget 00’er, at det fungerer. En sexet spandex-heltekvinde i 2001, masser af action og små, hyggelige National Treasure møder Indiana Jones-ture på arkæolog-fronten. What’s not to like? Det er nostalgisk, og rent faktisk ‘aged well’, hvis man sætter pris på 00’ernes rock-n-roll.

Og Alicia Vikanders portræt i Tomb Raider fra 2018 får vi et forfriskende pust i genren med en yngre Lara Croft som på fornemmeste vis læner sig solidt op af det uhyre populære spil af samme navn fra 2013.