Horizon: Zero Dawn [Anmeldelse]

Og det er her vi møder spillets hovedperson: Aloy, en ung og ressourcestærk stammekvinde. Aloy lever med sin adoptivfar ude i naturen - de to er udstødte af det lokale stammesamfund, og hånes og ydmyges hver gang deres vej krydser stammens.

I hvad der kan betegnes som en lille træningsmontage af en tutorial-spilsekvens, oplever vi Aloy vokse op fra spæd til ung voksen. I den periode når hun at lære, at hun er udstødt, fordi hun er forældreløs, at hun er ganske tech-savy for en stammekvinde, og at hun ved at deltage i et krævende stammeritual, kan tilegne sig retten til at spørge stammelederen, om alle de spørgsmål hun så brændende ønsker besvaret.

I den samme spilsekvens, når man som spiller at lære de basale spilmekanikker. Det omfattende kampsystem, der viser at simple våben som bue/pil og et spyd, kan være ganske dødbringende, når de kombineres med high tech fra “de fortidiges” gemmer; Aloy er nemlig udstyret med et personligt smartdevice: Et “Fokus”, en glimrende lille øre-computer der via augmented reality og en pænt hurtig processor kan afsløre ældgamle teknologiske hemmeligheder, men også fungere som et slags radar-syn i forhold til nærmeste fjender. Via Fokus kan man nemlig finde fjendernes svage punkter, og udnytte dem, ved perfekt placerede pilspidser.

Man lærer at ressource management er en vigtig ting (Som så mange andre spil der bærer titlen rpg). Man lærer også at ting man finder kan bruges til at crafte pile, opgradere sit armor, eller sælges til handlende, i bytte for nye dele. 

Men altså, efter den indledende spilstart, der via genial storytelling fastlægger dogmerne for den åbne verden man som spiller befinder sig i, vender vi tilbage til heltinden Aloy.

Aloy er fast besluttet på at vinde det krævende stammeritual, så hun kan få svar på sine mange brændende spørgsmål - en beslutsomhed, der katapulterer et voldsomt fantastisk stykke spilfortælling i gang.

Hovedfortællingen i Horizon: Zero Dawn er fantastisk. Fantastisk. Hvis du er fast besluttet på at løbe hurtigt gennem spillet, og ikke falde i fristelsen for at tage på en af de utallige sidemissioner, (eller bare gå i stå for at løbe rundt og pløkke dinoer med bue og pil) ja så kan du sagtens afskrive de første 30 timer.

Historien der omgiver Aloy er på en gang meget personlig og meget grandiøs og verdensbyggende. Der er ikke sparet på de cinematiske cutscener, og dialogen er for det meste skarpt eksekveret.

Men skulle du nu falde i en af sidemissionerne alligevel, er det heller ikke dårligt udført - hver eneste stamme (Dem er der en god håndfuld af), har hver deres større questline, også komplet med gode fortællinger og gribende cutscenes. Man kan også deltage i jagtklubber, hvor man skal nedlægge vilde robotbæster på tid, og så er der godt håndstrøet med diverse go-fetch quests, hvor man skal ud og hente noget/nogen, for en der har brug for hjælp. Trivielt bliver det ikke.

Open world: Big world

Horizon: Zero Dawn er et post post-apokalyptisk open world action rpg. Yes, lang titel - men også ganske fortællende. Og den åbne verden i HZD er STOR. Jeg har desværre ikke reelle tal på kort-størrelsen, men jeg tror godt, at man kan gange Fallout 4 op med 4-5 stykker.

Det spænder vidt med en vekslende natur der går fra grantræer og sneklædte bjerge, over åbne græsklædte sletter, ørkener og til tropiske urskove. Det er så forbandet smukt og farverigt og omskifteligt.

Rundt om hvert hjørne lurer der overraskelser. Hvis ikke det er den næste gruppe dinobotter, så er det en velpolstret bad-guy lejr, en gammel ruin eller noget helt fjerde.

Bedste PS4-oplevelse til dato

Horizon: Zero Dawn er det smukkeste open world spil, jeg til dato har set på en konsol. Farverne er levende og alt kører lækkert og smooth, også selvom man er begrænset til PlayStations 30 FPS framerate. Og jeg har ikke engang kørt det på PS4 Pro, som spillet selvfølgelig også understøtter med 4K og HDR. Den har ikke i nærheden af samme antal glitches og bugs, som noget andet open world spil, jeg nogensinde har spillet. Så tæt på 0, som man overhovedet kan komme, as a matter of fact.

Horizon: Zero Dawn er ikke blot endnu et open world spil, det er et af de bedste, og 100% mest originale jeg har set længe.

Guerilla Games har taget idéen om den post-apokalyptiske dystopiske fremtidsfortælling, og rørt den sammen af de absolut bedste ingredienser: Truslen om maskinernes overtag fra Terminator. En fantastisk hybrid af Avatar og Jurassic Park. Charmen ved middelalderlige våben. En stærk kvindelig hovedkarakter, der er som en fusion af Lara Croft, Ripley fra Alien og ‘You know nothing’-konen fra Game of Thrones.

Alle de her genkendelige elementer er blevet plukket og pakket ned i en hel ny spilverden, et historietungt univers, der på alle måder er forfriskende og underholdende at besøge.

Hvis du er til open world spil, er jeg helt sikker på at Horizon: Zero Dawn, vil vinde dit hjerte. Det har i hvert fald vundet mit.

• Er du vild med Far Cry? HZD har stor vilde bæster, stammekrig og banditter. Og inventory management.
• Er du vild med Fallout? HZD foregår i et post-apokalyptisk univers - Der er ingen power-armor, men til gengæld kan du tæmme en kæmpe robot, og ride på den!
• Er du vild med Skyrim? HZD har mystik og spyd og bue og pil og rustninger og underjordiske dungeons og slotte.
• Er du vild med The Witcher? HZD har det også, bare med tech i stedet for magi!
• Er du vild med Watch Dogs? HZD har vildere tech og vildere hackere!
• Er du vild med Red Dead Redemption? I HZD kan du ride på robotdyr og nyde gode quest-dialoger.

..You get the point. Anyways, hvis det eneste open world spil, du har nydt er GTA, og du har prøvet alle ovenstående, så kan jeg nok ikke overtale dig til at hoppe på Horizon: Zero Dawn.

Men uanset det, så får Horizon: Zero Dawn, 6 ud af 6 mulige stjerner med på vejen, mine bedste anbefalinger, og - nu vi kun er i slutningen af Februar - titlen som årets hidtil bedste spil!