Johnny Depp er tilbage i varmen i Hollywood - på trapperne med ny film, Day Drinker
Glædeligt gensyn med Pirates-ikonet.
Det virker så småt til, at tiden er moden til at få Johnny Depp tilbage i Hollywood og få sin stjernestatus tilbage.
Hans karriere fik et drabeligt setback, da han og tidligere partner Amber Heard var nødsaget til at lufte deres privatliv i en offentlig sag - Depp blev frifrundet, men i disse tider betyder det dog ofte ikke, at man bare kan melde ind på kontoret igen som om intet var hændt.
Det startede i Europa med mindre projekter, og nu er han på trapperne med sin første Hollywood-film siden retssagen.
Johnny Depp er på vej tilbage til rampelyset i Hollywood med sin nye film Day Drinker, hvor han får selskab af Penélope Cruz ifølge Indiewire. Filmen, som Lionsgate netop har annonceret, bliver instrueret af Marc Webb (500 Days of Summer, Snow White) og baseret på et originalt manuskript af Zach Dean, kendt for Fast X og The Tomorrow War.
Day Drinker følger historien om en bartender på et krydstogtskib, der møder en mystisk “daydrinker.” Begge bliver snart trukket ind i en kriminel underverden, som binder deres skæbner sammen på uforudsete måder. Dette bliver fjerde gang, Depp og Cruz optræder sammen, efter tidligere at have spillet side om side i Blow, Pirates of the Caribbean: On Stranger Tides, og Murder on the Orient Express.
Filmen produceres af John Wick-producenterne Basil Iwanyk og Erica Lee samt Adam Kolbrenner og ventes at blive solgt internationalt under AFM (American Film Market). Adam Fogelson, Lionsgates chef for spillefilm, beskriver filmen som en “kommercielt stærk fortælling med voldsomme twists og et unikt univers,” hvor Depp og Cruz er perfekt castet til at bringe denne verden til live.
Hvad siger folket - er vi klar til at få Depp tilbage på plakaterne igen?