Ioniq 9: Hyundai teaser deres største 7-personers e-SUV til dato
Den globale lancering på hvad der bliver den hidtil største bil fra Hyundai på deres E-GMP platform for elbiler, nærmer sig med hastige skridt - og det betyder selvfølgelig teaser-tid.
Hyundai har annonceret at IONIQ 9-modellen, får verdenspremiere på Los Angeles Auto Show i november 2024, men inden da har de delt lidt småtterier.
Den store elektriske SUV skulle være designet med inspiration af slanke linjer og et "rummeligt, indbydende interiør", som de fleste producenter gerne påkalder sig - og så skulle en buet taglinje og en forlænget akselafstand giver rigtig god plads til alle passagerer "- også dem på tredje række", hvilket betyder at bilen med høj sandsynlighed kommer som 7-personers variant.
Billederne herunder er dem som Hyundai har teaset for Ioniq 9, men det første billede i artiklen her er af konceptbilen Hyundai Seven, som tidligere har været bekræftet som en forsmag på den kommende Ioniq 9-serie.
Hvad synes du om "forsmagen?"