Fra rap til punchlines: L.O.C. skal være stand-up-komiker, annoncerer 16 shows
Fra rap til rappe replikker.
Det er ikke en ukendt ting, at etablerede kunstnere fra forskellige brancher skifter retning, når først de har fået deres navn på hitlister.
Hvad enten vi snakker fra musikken og over på det store lærred - men der er alligevel en retningskifte hos L.O.C. vi ikke havde set komme.
Hvor man måske tænkte, at han var tiden moden til at træde i eksempelvis Jokerens fodspor med filmens univers og Fidibus - så skal L.O.C. nu i stedet være standup-komiker.
Rygterne, som har svirret i et stykke tid, viser sig at være sande, da kunstneren selv har annonceret det på sin Instagram-profil.
Mens han har spyttet svedig lyrik i over et årti, så er tiden nu klar til at kaste med sig med farhumor og skarpe punchlines.
Han har netop annonceret, at han skal lave 16 shows forskellige steder i løbet af det kommende år - blandt andet i foråret og efteråret i 2025.
Showet har det simple navn "Liam", så foruden det faktum, at det kommer til at handle om ham, ved vi intet om hans indhold.
Jeg elsker at snakke lort, men jeg er blevet træt af at rime. Og jeg har glædet mig helt sindssygt til at vise jer det her.
Det bliver interessant at følge med i - billetterne bliver tilgængelige d. 6. november, og du kan se hans tour-plan herunder:
Liam standup-show
Liam – Stand-up Tour 2025
24/4 – Bremen Teater, København
25/4 – Bremen Teater, København
30/4 – Musikhuset Aarhus (to shows)
2/5 – Aalborg Kongres & Kultur Center
7/5 – Bremen Teater, København
15/5 – Magasinet, Odense
16/5 – Magasinet, Odense
6/9 – Roskilde Kongrescenter
12/9 – Værket, Randers
13/9 – Musikhuset Esbjerg
18/9 – Horsens Ny Teater
19/9 – Vejle Musikteater
20/9 – MCH Herning Kongrescenter
25/9 – Jysk Musikteater, Silkeborg
26/9 – Ringsted Kongrescenter