Connery

Den nye Razer Blade Stealth har verdens hurtigste 13.3" skærm

Razer opgraderer deres lille stilrene gamer

Razer er klar med en opgraderet version af deres banebrydende gamer-ultrabook Razer Blade Stealth 13. 

Den nye Blade Stealth har fået en række opgraderinger, og en af de mest opmærksomhedsvækkende er den nye 13.3" full-HD skærm med en opdateringshastighed på 120 Hz. Det er ifølge Razer den hurtigste 13.3" skærm i verden. 

ANNONCE
Den nye Razer Blade Stealth har verdens hurtigste 13.3" skærm

Hvis man er mere fan af højere opløsning, kan man i stedet vælge varianten med 4K touch-display pakket ind i Gorilla-glas - et valg der nok ligger kreative professionelle tættere på hjertet, end den lynhurtige gamer-skærm. 

Begge skærm-modeller dækker 100% af sRGB farveområdet og er special-kalibreret fra fabrikken. 

ANNONCE
Den nye Razer Blade Stealth har verdens hurtigste 13.3" skærm

Det simple design holder Razer fast i, men indmaden er blevet opgraderet. Her er der blevet plads til et NVIDIA GeForce GTX 1650 TI grafikkort med 4GB GDDR6 RAM onboard, desuden kan den trækkes med en Intel Core i7 quad-core processor, der kan overclockes til 3.9 GHz.

Hukommelsen er opgraderet til 16GB LPDDR4X RAM med en hastighed på 3733 Mhz. 

Vægten holdes, for en gamer-laptop, på meget beskedne 1.4 kilo. 

Den nye Razer Blade Stealth 13 lander snart i Europa, og får en vejledende pris fra 1.999,99 euro (Omkring 15.000 kroner)

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce