Seat Tarraco er landet som plug-in hybrid
Endnu en plug-in hybrid er på plads hos Seat
Plug-in hybrider er eksploderet i popularitet i 2021 - godt båret på vej af de meget fordelagtige skatterabatter på biltypen.
Nu er Seat også klar med en nye plug-in hybrid i den populære SUV kategori, som Seat Tarraco spiller fint ind i.
Seat Tarraco Plug-in e-Hybrid er udstyret med en 1.4 TSI benzinmotor med 150 hestekræfter - som kombineres med en 115 hestekræfter glad elmotor. Den sammenlagte effekt er altså på 245 hestekræfter.
Akkurat som de øvrige hybrid-modeller fra VAG-koncernen betyder det en bil med automatisk DSG-gearkasse og et pænt bundtræk.
Seat oplyser at Tarraco plug-in kan køre op til 48 kilometer på ren el. Batteriet har en kapacitet på 13 kWh og kan oplades på 3½ time med hjemmeoplader. Den sammenlagte estimerede rækkevidde på fuld tank og opladning er 730 kilometer.
Seat Tarraco Plug.in kommer i udstyrsversionerne Xcellence og FR - begge har adaptiv fartpilot, LED-lygter og parkeringsassistent som standard.
Seat Tarraco plug-in e-Hybrid priser starter fra 374.990 kroner