Connery

Rejse-reportage: Turen går til Fanø

Et smut forbi den ikoniske i ø Vesterhavet.

Vi har igen i år sat hjemlandet på programmet i vores reportage af de danske øer, og denne gang er turen kommet til en gammel kending for mit vedkommende - nemlig Fanø.

Små 20 minutters sejlads fra Esbjerg langs den jyske vestkyst ligger den skønne ø Fanø, som jeg personligt har tilbragt utallige somre på i mine barndomsår.

En hyggelig, lille, overskuelig ø, der byder på rig mulighed for at koble af fra hverdagens stress og nyde et par dage i spænd med naturen.

Vi har taget en rundtur på øen over nogle dage og vi har set lidt på, hvad man kan opleve på skønne Fanø - læs med herunder!

ANNONCE
Rindby Strand ud for Fanø Bad. - Rejse-reportage: Turen går til Fanø Rindby Strand ud for Fanø Bad.

Strandens magi

Fanø er kendt for mange ting, men mest af alt er det dedikeret til strandferie.

Og her menes ikke nødvendigvis parasol, køletaske og solbadning dagen lang - men derimod at meget af ferien generelt kredser om stranden og dens mange muligheder.

Og det er ikke bare hvilken som helst strand. Vi snakker naturligvis Rindby Strand, som med sine svimlende 12 kilometer strækning byder op til dans med alverdens aktiviteter på den ferie både on- og off-season.

Øen er utrolig alsidig for turister, som kan bruge områderne efter interesse eller temaet for ferien - de store arealer og fine placeringer af feriehuse kontra naturen gør, at der er utrolig meget plads at boltre sig på.

Fanø er især velegnet til den aktive ferie, hvor man kan gå på vandreture i 360-graders underskønne ruter nær og fjern eller måske cykle ud i det blå - man kan også opleve sæler enten til et tilfældigt bekendtskab langs vandet eller på en dedikeret sælsafari.

Til familier med lidt mindre børn er der også en række gennemførte minigolf-områder med sjove baner og dekorative omgivelser, som altid er et hit på varme sommerdage.

ANNONCE
Fanø Bad.  - Rejse-reportage: Turen går til Fanø Fanø Bad.

Øen er velegnet til børnefamilier med en række aktiviteter, der egner sig til mange forskellige aldersgruppe - sælsafarien er et eventyr i sig selv og altid et godt på en aktivitet, hvor man både får en god gåtur i naturen og muligheden for at se de hyggelige sæler slænge sig på stranden. Derudover er der også en skøn skovlegeplads med remedier til store og små børn, samt et kreativt værksted, hvor man kan samle genstande i naturen og forvandle dem til fantasifulde kreationer.

Og så er en stor del af aktiviteten også lokaliseret på den fantastiske Rindby Strand - og det er bare en gigantisk strand, hvor man ikke lige råber 'hvem kommer først ned til vandet?' lige med det samme.

Stranden er utrolig lang, bred og vidtrækkende, hvilket giver rig mulighed for at dyrke strandsport - kommer man i højsæsonen, kan man hyppigt opleve strandsejlere, blokarts og mange andre sjove aktiviteter på den vidtrækkende strandoase. Desuden kommer man jo heller ikke udenom det faktum, at Fanø med sin ofte vindblæste charme er Dragernes ø - der bliver fløjet utroligt meget med drager, og timer man det rigtigt, kan man ligge og dase på stranden med en farverig kavalkade af dansende drager i luften.

ANNONCE
Rav! - Rejse-reportage: Turen går til Fanø Rav!

Man kan heller sige Fanø uden at sige rav.

Fanø er kendt for deres store muligheder for at finde rav langs stranden året rundt - selv på en tilfældig sommerdag kan du falde over små gyldne stykker på stranden, mens man gerne skal have set en heftig storm med de rette vindforhold for at trække de helt store stykker i land.

Vi har utroligt heldige med vejret, da vi var på ø-reportage, men jeg mindes en ferie med min familie tilbage i 00’erne, hvor det stormede om aftenen - vi tog ned til stranden og gik rundt i med bare fødder i vandhullerne langs vandkanten og kunne mærke, hvordan ravklumperne, store som små, bare trillede henover vores tæer i mørket.

Det er magi.

Det lykkedes os dog at finde tre pæne stykker på den fine sommerdag på ø-reportagen - men du skal passe på.

Det er lidt ligesom guldfeber!

Naturfronten byder desuden også på rig mulighed for at kigge nærmere på Nationalpark Vadehavets flotte omgivelser med alt fra trivende fugleliv og velbevaret natur så langt øjet rækker - Fanø er en af de destinationer, hvor man har fundet den rigtige synergi mellem turisme og den velbevarede natur, som går hånd i hånd.

ANNONCE
Kellers Badehotel med deres smukke dessert. - Rejse-reportage: Turen går til Fanø Kellers Badehotel med deres smukke dessert.

Bylivet og gastronomien

Mens naturen og stranden spiller en af de mest essentielle roller i oplevelsen af Fanø, så er der også rig mulighed for at opleve bylivet og smage øens udbud af lækre råvarer.

Fanø Bad er en af de hyggeligste mini-byer på øen, som har adgangen til langt de fleste sommerhuse og beboelsesområder på øen - og så ligger det lige ned til Rindby Strand.

Fanø Bad har også en af øens mest charmerende overnatningsmuligheder, som består af det nyligt renoverede Kellers Badehotel. En rendyrket badehotel-oplevelse, der kombinerer den hjemlige hygge med den historiske nostalgi på en måde, så ferie, afslapning og gastronomi går op i et højere niveau - du kan læse hele vores anmeldelse af Kellers Badehotel lige her.

Her kan man slappe af og bo i rolige omgivelser tæt på skumsprøjt og natur, mens der er gåafstand ind til Nordby, som er den mest aktive by på øen.

ANNONCE
Rudbecks tapas med bl.a. lækkerier fra Slagter Christiansen.  - Rejse-reportage: Turen går til Fanø Rudbecks tapas med bl.a. lækkerier fra Slagter Christiansen.

Nordby har en interessant gågade, som smyger sig gennem landskabet med gamle bygninger, historiske vingesus og utroligt velholdte haver og grønne områder - det er stedet, hvor man hyppigt handler ind og tager på shopping, når man er på Fanø.

Byen har en lang gågade med små afstikkere i sidegaderne, som byder på alt fra rav-snedkeri til glaspusteri, hvor man kan være heldig at se glaspusterne i aktion hele dagen.

En utrolig flot by med overraskende mange muligheder for at handle unikke ting og lokale designs - og naturligvis rigeligt med lækkerier til den lille og store sult.

Man kan altid lige stikke ind til Slagter Christiansen og smage hans prisvindende fanøskinke og pølser, som heldigvis også er implementeret rundt omkring på menukortet på forskellige spisesteder langs øens gastronomiske udfoldelser.

ANNONCE
Lækker frokost-platte fra Haven Fanø.  - Rejse-reportage: Turen går til Fanø Lækker frokost-platte fra Haven Fanø.

Derudover kan man nyde sin frokost i den skønne, hyggelige hos Haven Fanø, hvor man kan få en skøn servering med lokale råvarer i en eventyrlig gårdhave.

Haven Fanø er også øens mindste hotel, men bestemt ikke noget, man skal lade sig afskrække af.

Stemningen, den hjemlige hygge og energien omkring stedet gør, at man føler sig - eller måske snuppe en pandekage med det hele hos Pandekagehuset lige over for gaden, som har tryllet med pandekagekærlighed i et utal af år.

Til aftensmaden kan vi anbefale at hoppe ned til havnen og direkte ind på Fanø Krogaard, som foruden en række skønne overnatningsmuligheder byder på gourmet-oplevelser i hyggelige, hjemlige omgivelser med stor velsmag - læs vores anmeldelse af Fanø Krogaard lige her.

ANNONCE
Fanø bryghus byder på til øl-hygge på solskinsdagen. - Rejse-reportage: Turen går til Fanø Fanø bryghus byder på til øl-hygge på solskinsdagen.

Skal man smage øens bedste delikatesser og få sig en idé om, hvad øen byder på i den gastronomiske forstand - så skal man hoppe ind til frokost hos Rudbecks. Her står den søde familie klar til at servere dig en tallerken Fanø-tapas, der går hele vejen rundt om øens unikke råvarer - alt fra den tidligere omtalte fanø-skinke med lokale oste til en skøn mousse lavet på Fanø Laks og masser af små lækkerier. Læs mere om Rudbecks.

Naturligvis skyllet ned med en velbrygget øl fra Fanø Bryghus, som ligger velplaceret mellem Nordby og Fanø Bad til de tørstige vandrere.

Fanø Bryghus er gennem de seneste mange år blevet en interessant spiller på det danske ølmarked gennem en årrække af velfungerende bryg og gode markedsføringstrategier med collabs og lækre oplevelser på deres underskønne bryghus.

Bryghuset et nemlig tilgængelig for turister fra nær og fjern, som gerne vil se bryggeriet helt tæt på og naturligvis smage de gyldne dråber - godt og gel halvvejs mellem Nordby og Fanø Bad finder man bryggeriet, som på de varme sommerdage byder på til øl hygge i et af de bedste terrasse spots på øen.

ANNONCE
Smukke Sønderho Kro.  - Rejse-reportage: Turen går til Fanø Smukke Sønderho Kro.

Hopper du i bilen, så skal du slå et smut forbi den historiske by Sønderho, som er en ægte kulturoplevelse med historiske gader.

Sønderho er byen, man tager til, hvis man ønsker at opleve en af de hyggelige og velbevarede byer med gammeldags æstetik, eventyrlig arkitektur og små hyggelige gader, der opfordrer til lange slentreture med en isvaffel i klør fem.

Byen har ikke nær så mange spisesteder og butikker som eksempelvis Nordby, men har stadigvæk de nødvendige is-muligheder, specialbutikker og små spisesteder - eksempelvis Fajancen, hvor man i samme stil som Rudbecks kan få serveret en Sønderhoning Platte, der fremviser øens fine gastronomi på smagsløgene med en kavalkade af lokale delikatesser og desuden en spændende omskiftelig aftenmenu med lokale råvarer.

Og så kommer man naturligvis ikke udenom den fantastiske Sønderho Kro, som med sine originale lokaler byder på til dans med smagsløgene via en række fascinerende serveringer, der dufter af Michelin-potentiale - læs hele vores anmeldelse af Sønderho Kro lige her.  

ANNONCE
Fanø Krogaard - en af mange sublime spisesteder på Fanø.  - Rejse-reportage: Turen går til Fanø Fanø Krogaard - en af mange sublime spisesteder på Fanø.

Samlet set

Fanø er en destination, som så mange andre udkantsområder ofte er mere aktiv i højsæsonen, og måske ikke tilbyder nær så meget aktuel spænding uden for sæsonen - men her er Fanø en særlig størrelse netop på grund af naturen.

Det er det perfekte sted at koble fra, hvor man selv i et blæsende efterår eller kold vinter kan tage et smut til øen og bare nyde roen og vinden susen i et af sommerhusene langt væk fra bylivets larm og kaos.

Det har været en rigtig interessant ø-reportage, hvor jeg efter næsten 10 år uden besøg på Fanø fik genopdaget hyggen, magien og charmen ved den lille øs mange muligheder for at afstresse, opleve, smage og nyde.

Fanø er en skøn ø-perle i det vestjyske farvand, hvor man har ramt en skøn synergi mellem oplevelser og afbræk fra hverdagen i det naturskønne område - der er beboelsesmuligheder for alle præferencer, masser af spændende spisesteder og stadigvæk rigeligt med plads til at stresse af i naturen og glemme tiden, mens man går foroverbøjet på Rindby Strand for at lede efter det fanøske rav.

ANNONCE
Del

Seneste nyt