Connery

Restaurant-anmeldelse: Fanø Krogaard

Historisk kro med moderne gastronomi.

Hvis man vil opleve Fanøs madkultur og historie kombineret et og samme sted, så skal man søge direkte over på Fanø Krogaard, når man kommer med færgen til Fanø.

Her ligger den gamle kro, som i 2019 fik den helt store renovering og står skarpere end nogensinde.

Men historien og den originale kro er langt fra glemt.

Kroen har været et ikonisk vartegn for sejlende siden 1664, og hvis de gamle vægge kunne tale, ville den fortælle eventyrlige, sørgelige, finurlige og skønne historier om livet på land, livet på havet, krige og hverdagens trummerum for tjenestefolk og kropersonalet.

De gamle værdier og historiens vingesus er blevet bevaret i kroens indretning og emmer af Fanøs historie.

Vi har været på ø-reportage på Fanø for at se, hvad øen byder på, og tog naturligvis et smut forbi Fanø Krogaard for at kigge nærmere på deres køkken.

ANNONCE
Restaurant-anmeldelse: Fanø Krogaard

Den gamle, afslappede tankegang med hjemlig krohygge er smittet af på deres restaurant, som tilbyder gæster at spise i en spisestue, der er inddelt i små hyggelige rum - her kan man eksempelvis sidde lidt for sig selv eller snakke med sidebordet. Ligesom i gamle dage, hvor kro-personalet eller gæsten fortalte om dagen.

Et utal af hyggekroge, som på hver deres måde har deres helt egen historie og charme.

Tanken bag atmosfæren er, at man skal føle sig afslappet, hjemme og en følelse af fællesskab - måske en genskabelse af den følelse sømændene oplevede, når de efter mange måneder til søs endelig kunne sætte sig i kroen og få et måltid på landjorden.

Selve køkkenet er meget nordisk- og sæson-inspireret med fokus på at spise råvarerne, når de er allerbedst og bruge de råvarer, der er omkring os i øjeblikket. Det er ikke som sådan et mad-politisk køkken, men mere et køkken med slag i med hensyn til at lave en opsang til at tænke lokalt - og opsangen formuleres på den bedst mulige måde ved at vise, hvad Fanø og omegn kan ved at udnytte de lokale råvarer på deres helt egen måde.

ANNONCE
Restaurant-anmeldelse: Fanø Krogaard

Vi tog et lille udpluk af det lækre menukort, som er inddelt i snacks, lette retter, større retter og desserter - et skønt overskueligt menukort, som byder på en række spændende kombinationer, nytænkende retter og masser af variation.

Til at begynde med tog vi en skøn vegetarisk forret, som bestod af en hjemmelavet toast med skiver af zucchini, artiskokcreme, ramsløg og mandel - en formidabel grøn snack, som med meget sarte og fine smage frembringer det bedste fra det grønne verden i en skøn balance.

Saftigt, sprødt og lækkert samt en meget alsidig ret, der kan varieres efter sæsonens grønt.

ANNONCE
Restaurant-anmeldelse: Fanø Krogaard

Som første hovedret skulle vi naturligvis have dagens fisk - en utrolig velstegt torsk med saftighed og flagende konsistens på toppen af karse, æble og braiseret porre svøbt i en himmelsk blanquette-sauce lavet på bakskuld.

En havfrisk, potent sauce, der står utroligt godt sammen med den smørmøre og sarte torsk, der sammen med det grønne får et nordisk, velafbalanceret udtryk.

ANNONCE
Restaurant-anmeldelse: Fanø Krogaard

Næste hovedret blev en potent petriskål af fire forskellige køkkener - Italien, Frankrig, Indien og Danmark - som på fornemmeste vis balancerer store smage på simple serveringer. R

etten bestod af en al dente ravioli fyldt med en skøn, potent lammeragout lavet med lam fra Varde Ådal, der ikke behøver yderligere introduktion - kombineret med nyplukkede ramsløg og en vadouvan-smør.

En enorm potent ret med dybe smage og mange nuancer i spil på samme tid - men køkkenet formår at tøjle dem, så intet kammer over og lammet kommer til sin ret med en sirlig indisk-fransk undersmag og lidt frisk nordisk wild garlic-udtryk.

Bravo.

ANNONCE
Restaurant-anmeldelse: Fanø Krogaard

Desserten afrunder aftenen på fornemmeste vis med den skønneste is-servering, der omhandler en karamel-is og dertilhørende tilbehør designet til at fremhæve den dybe karamelsmag - blandt andet en crumble på nordisk havre, hvid chokolade og lakridspulver på toppen.

Cremet, velsmagende og en ret, som med få smagsgivere fremhæver nuancen i karamellen med sødme, dybde, brunet smør og karamellisering.

Desserten til børnene kom i form af en scoop af husets hjemmelavede hindbæris, som mor og far næsten måtte slås om, da de først fik jaget skeen i den neon-lyserøde is, der smagte af sol og sommer på steroider.

Samlet set - Køkkenet på Fanø Krogaard bærer præg af dygtige folk, som forstår at håndtere sæsonens råvarer og lader dem mere eller mindre tale for sig selv uden for meget dikkedarer og pyntesyge - og det er en skønherlig tankegang. Simpelt, delikat og med fokus på, at når man har de bedste råvarer, behøver man ikke at ‘drukne’ det i kaviar og tunge saucer for at få det til at spille. Et ærligt køkken med serveringer, der emmer af liv, smage og kombinationer, der hylder sæsonens skiften med en legesyg tilgang. 

ANNONCE
Fanø Krogaard

Hjemmeside

Menu

Del

Seneste nyt

Annonce