Restaurant-anmeldelse: Sønderho Kro

Sønderho Kro har i flere århundrede ageret valfartssted for folk, der enten har ledt efter ly til natten eller manglede et godt måltid på deres eventyr. Isoleret fra vinden af en bakke med et udkigspunkt finder man den autentiske kro, hvor hele bygningen emmer af historie - alt fra det lille buk alle over 1.60 cm lige skal manøvrere for at komme under den lave dør-indgang til de kompakte, mørke og farverige lokaler, der emmer af kro-hygge.

Men hvor kro-konceptet i dag desværre meget rimer på landevejscafeer og schnitzler smidt et par timer i varm olie-sauna, så er der gudskelov stadigvæk dygtige folk, som forstår at få den ægte kro-mentalitet tilbage på Danmarkskortet.

Der sker noget særdeles magisk, når man sidder et sted, der emmer af bedsteforældres generation på udsmykningsfronten med gamle gardiner, barokke billeder og farver samt små og store uhøjtidelige borde - og at der så i stedet for citronfromage og suppe-steg-is bliver serveret knivskarpe retter, der kan gnide albuer med landets helt store michelin-kokke.

Der sker et generationsclash, som opløfter de gamle traditioner fra noget, man omtaler som 'de gode gamle dage', til noget, der fusionerer historisk nostalgi med nutiden.

Vi fik muligheden for at prøvesmage menuen på Sønderho Kro under vores reportage på Fanø og du kan læse mere om det herunder!

De indledende snacks afslører, at vi har med kokke at gøre, der værner om den gamle råvareforståelse, men har en forkærlighed for det nordiske køkken og tankegangen omkring sæson-dedikerede kreationer - eksempelvis de små, lækre nordiske 'oliven', som er lavet på umodne mirabeller - bitre, syrlige og perfekt til en god, tør champagne.

Første forret var en underskøn østers nænsomt pyntet med en hybenrose-pesto, som var tilpas mild til at lade den smagfulde østers træde i karakter samtidig med, at den fik lidt parfumeret, floral og forårs-venlig kant på eftersmagen.

Næste ret var en uimodståelig tallerken med den lækreste, velafbalancerede creme på jordskokker toppet med perfekte jordskokkechips (og det er ikke nogen nem sag at finde balancen i sprødhed, farve og tilberedning!) og en gavmild mængde stenbiderrogn afsluttet med Miso-karse.

En himmelsk mundfuld, som med relativt sarte smagsprofiler formår at løfte både jordskokkens sødme og fremhæve rognens dybde og friskhed. En af de bedste stenbiderrogn-serveringer, jeg har fået i lang tid!

Hvor den foregående ret var en let, luftig og sart smagsoplevelse, sørger køkkenet for at hente smagsløgsbazookaen til næste ret.

Retten består af en bund af cremet og intens græskarpure toppet med tilpas tykke skiver syltet græskar til, at man både får syren og konsistens.

Som en anden piedestal bliver en veltilberedt hummer smurt med en stout-glace og omkranset en utrolig dyb, smagfuld hummer-bisque, som hviler tungt på skaldyrssmagen.

Mange springer over, hvor gærdet er lavest og peaker den før tid med rigelige mængder fløde - og det kan også noget! - men perfektionen ligger i, at lade den sødmefulde, dybe hav- og skaldyrssmag dominere.

En utrolig smuk og velovervejet anretning.

Fiskemagien fortsætter med næste ret, som består af en velstegt sandart, som får selskab fra en uventet kant i form af en sauce på saltsyltede citroner - en lille smagsmæssig genistreg, der kombinerer de to ting, der passer bedst til fisk: salt og syre.

Utrolig smagfuldt.

Dertil lidt tekstur i form af en crumble lavet med bakskuld, som værner om de gamle, danske fiskeri-traditioner med saltet, konserveret fisk - og mens de stadig ventede lidt på aspargessæsonen blev rettet tildelt en veltilberedt skorzonerrod, som fungerer som et fantastisk substitut for asparges uden for sæson.

Hovedretten kommer i form af en utrolig veltilberedt lammeservering fra Varde Ådal med den helt rigtige smag dybde og saftighed akkompagneret af forårsløg, ramsløgscreme og en fantastisk stikkelsbærkompot - bundet sammen af en let og luftig pebersauce, som balancerer peber styrken helt sublimt i forhold til, at man med dette slags kød ønsker, at det kan tale for sig selv og ikke drukner i en dyne af sovs.

En skøn ensemble af forretter og hovedretter, som med rette lader fiskens univers spille hoved tangent i de Fanøske omgivelser - en hyldest til de danske farvande.

Desserten var en spændende og ret overlegen en af slagsen, som på papiret meget lyder som noget sødt-i-sødt - men det er mesterligt, hvis man evner at spille udelukkende på den søde tangent, og alligevel formår at lave lag i den.

Desserten kom i form af en fermenteret honning-is lavet på Fanøhonning, sprød marengs med bærstøv, pisket bærmarengs og en jordbær-konsumé.

Sødmen dominerer, men på flere forskellige måder, så tankerne både ledes mod nostalgisk tanker om jordbærguf på isvaflen og rød grød med fløde - en underskøn, smagfuld og potent dessert, som trods en stor sødmefuld dybde er fløjlsblød og luftig.

Hypen omkring Sønderho Kro det seneste stykke tid har været massiv, og efter et besøg i de gamle krostuer må man blot erkende, at den er fuldt ud fortjent.

Menuen er en underskøn synergi mellem råvareforståelse, legesyge idéer og sans for sæson og lokale råvarer.

En kro, som er nået et niveau og et gastronomisk luftlag, der uden tvivl ligger i kakkelovnen til den potentielle første Michelin-stjerne til Fanø i en overskuelig fremtid.