Kristian har skiftet kontoret ud med en rygsæk

Det er efterhånden 2½ år siden jeg sidst havde en længere snak med den unge iværksætter Kristian Scharling. Dengang havde den da 20-årige iværksætter travlt med at vækste sit tekstbureau. Dengang var han ikke bleg for at indrømme, at han var ved at arbejde sig selv ihjel. 

I dag har piben fået en anden lyd. Prioriteringerne er ændret, processerne er optimeret, og Kristian har opsagt sin lejlighed, for at rejse verden rundt.

Men han er fortsat direktør for sin tekst-virksomhed Somera, der nu har på den gode side af 10 ansatte.

Jeg fangede Kristian da han var hjemme i Danmark mellem jul og nytår, for lige at få en opdatering på hans verdenssituation. I månederne forinden havde han både rejst rundt i Frankrig, Portugal, Indonesien og Malaysia. Men tankerne om at flytte hverdagen ud af kontoret, og helt ud i den store verden, blev sået tidligere. 

"Altså jeg har tænkt over det i en længere periode. Omkring et halvt år inden jeg sagde min lejlighed op, i starten af 2017, havde jeg gået og tænkt over, at der skulle ske noget andet..." Fortæller Kristian, og fortsætter: "Enten skulle vi starte en ny afdeling op i Aarhus, eller jeg skulle flytte et andet sted hen, der skulle i hvert fald ske noget nyt."

Da han senere var på en velfortjent ferie med familien, og fik tid til at slappe af og tænke over tiden, blev han ret fast besluttet på at der skulle gøres noget. Enten skulle han rykke fra Aalborg og til Aarhus, for at starte en ny afdeling af virksomheden op. Eller også skulle han ud og rejse. 

"Og så var det jeg tænkte: Hvis jeg flytter til Aarhus nu, får en lejlighed og begynder at starte en ny afdeling op, så går der sgu flere år før jeg kommer ud at rejse. Det ville være tosset. Jeg har altid gerne ville ud og rejse, i hvert fald et halvt år. Jeg synes man skal give det en chance, i stedet for bare at leve på den samme plet."

Efter et par ekstra dages betænkningstid, sagde han lejligheden op.

"På daværende tidspunkt havde jeg været på fuld tid med min virksomhed i tre år, så jeg har også prøvet det der, med bare at give den en skalle og bare arbejde igennem og prøve at bygge noget op. Og så gik der pludselig meget hverdag i den. Det der er spændende ved at være iværksætter, er tilværelsen af, at man kan gøre meget af hvad man vil."

Og nu rejser du bare rundt, eller hvordan? Det naturlige næste spørgsmål. Jeg vidste det egentligt godt, for jeg havde lagt mærke til, at hans Instagram-konto havde fået en del mere eksotisk materiale. 

"Ja. Jeg rejser rundt i verden for tiden, og sideløbende driver jeg min virksomhed Somera Jeg bruger tid på at opleve diverse lande, tage en hel masse billeder og møde nye mennesker. For så vidt muligt prøver jeg også at få noget tid til at jonglere og løbe nogle lange ture."

Men arbejder du slet ikke?

"Jo, jo det bliver der også tid til. Jeg arbejder mere nu, end jeg gjorde da jeg boede herhjemme. Men jeg arbejder på en anden måde."

Hjemme i Danmark var arbejdet blevet meget rutinepræget. Stå op. Arbejde. Gå i seng. Rinse and repeat. Hjemme i Danmark følte han et andet ansvar for at skulle være rollemodel. Han skulle gerne være den første der mødte ind, og den sidste der forlod kontoret. Fordi det gør man som chef. Han følte sig mere fastlåst i et normalt arbejdstidsrum, der i samme omgang kørte rovdrift på hans produktivitet. 

"Jeg gjorde det også hvis jeg var kommet sent i seng, eller følte for at sove længere. Hvis jeg ikke er så godt kørende og ikke lige er i et arbejdsflow. Så i stedet for at hoppe ud af møllen, og give mig til at lave noget andet sjovt, og arbejde lidt om aftenen i stedet - så blev jeg bare siddende på kontoret og kørte igennem."

"Nu vågner jeg op, laver lidt arbejde, og så tager jeg ud og oplever lokalområdet. Jeg har flyttet arbejdet, så det ligger hvor det passer mig. Fordi rammerne er så uvante, et det også lettere at gøre. Nu arbejder jeg også meget mere fokuseret på nogle specifikke opgaver."

Den ændring i dagligdagen, giver Kristian en forskel i forhold til arbejdet.

"Den helt store forskel er, at der er langt færre forstyrrelser, når man sidder og arbejder for sig selv. Når man ikke sidder på kontoret, og ikke lige er der til at tage i mod en masse spørgsmål, så løser flere ting sig selv, fremfor at man skal være brandslukker. Man sidder heller ikke og hyggesnakker med kollegerne. Det kan både være positivt og negativt, men jeg føler i hvert fald, at mit arbejde bliver mere fokuseret."

1. Man fornemmer hurtigt, at der er noget med nogle rammer, som ikke passer så godt til den flittige iværksætters mindset. 

"Nej, jeg er ikke så glad for rammer," fortæller Kristian, "men det tror jeg sådan set de fleste iværksættere prøver at flygte fra dem. I hvert fald mange jeg kender. Jeg forsøger at stille nogle rammer op for mig selv og mine ansatte, som man selv kan bøje og tilpasse for så vidt muligt. Men det er egentlig ikke så meget, at jeg ikke har rammerne til at arbejde som jeg vil. Jeg bliver bare meget hurtigt fanget i en spiral af: Nu gør jeg sådan her, fordi det er en vane at sidde på kontoret og arbejde fra ni til seksten-sytten-atten stykker. Når jeg bor i udlandet, bliver jeg hurtigt rykket ud af mine vaner - og det gør at jeg tager nogle langt mere bevidste valg om hvad jeg bruger sin tid på."

Friheden driver værket: "Både friheden - men mest friheden til at gøre det jeg har lyst til. Det blev jeg meget hurtigt klar over i mit liv, at den frihed får jeg ikke, hvis jeg arbejder for en anden. Eller sidder på universitetet de første fem år af mit voksne liv. Så går der et stykke tid før man opnår den frihed, og jeg er meget utålmodig af natur. Så det havde jeg ikke tid til at vente på." 

Men tankerne om universitetet og livet som studerende, har alligevel strejfet Kristian på det seneste. Ikke så meget det, at det da kunne være meget sjovt at være SU-modtager. Men mere de sociale aspekter i universitetsmiljøet. 

"Det er først i løbet af det sidste års tid, at det har slået mig, hvor mange af mine gode venner der begyndte på universitetet, at de pludselig har fået mange nye interesser og bekendtskaber. Det får jeg også, men det er meget bundet op gennem iværksættere, og pludselig kommer hele ens liv bare til at handle om iværksætteri og arbejde, og så spændende synes jeg heller ikke det er, at snakke om arbejde hele tiden. Så det der, med at man møder 2-300 unge på ens egen alder, bare sådan instantly, kunne jeg godt misunde. I forhold til de unge jeg møder en gang i mellem. De er typisk 2-3 år ældre end mig, og så har jeg dem til jobsamtale. Eller jeg møder dem i en eller anden rus, klokken fire om natten i byen. Det er ikke der, man opbygger de helt stærke bekendtskaber."

"Som direktør og chef, får man ikke helt den samme relation. Man kan godt få et godt forhold til sine ansatte, men der er trods alt en anden professionel distance - specielt som chef. Og man skal også respektere den distance som chef."

Fem rejsespørgsmål til iværksætteren

Hvor mange penge skal man sætte af, til at kunne gøre som dig?
Hvis ikke det var fordi jeg havde brugt en masse penge på gear, som jeg synes kunne være sjovt at have med: Kamera, dyrt tøj.. Når jeg rejser har jeg ikke særligt meget tøj med - en rygsæk - så jeg kan godt lide, at det tøj jeg gik rundt i, var ret fedt. Men leveomkostningerne er det samme. Jeg kan godt lide at lave med selv, så det er billigt at spise, jeg lejer små lejligheder fordi jeg er ude og opleve ting, det meste af tiden - så Lissabon og Charmonix, kostede det samme som det jeg boede hjemme, hvis ikke mindre. Så er der lige en flybillet oveni. Til Charmonix kostede den 600 kroner - så gik jeg det mindre i byen, den måned. Asien gav jeg 5.000 for en returbillet, men leveomkostningerne var til gengæld væsentligt lavere der, så det har ikke kostet ekstra-ordinært mange penge, i forhold til, da jeg boede herhjemme. 

Hvad har været fedt, ved at være afsted?
Det har været MEGA fedt, at opleve så meget ny kultur. Når jeg er kommet hjem, har jeg følt nogle dage, at jeg levede livet rigtigt. Hvis jeg kunne fortælle 12-årige mig selv, at jeg ville leve sådan, så ville jeg slet ikke have beklaget mig. Jeg får noget ud af tiden. Og så har det været fedt, at møde så mange nye mennesker. Det er noget af det, jeg har savnet herhjemme. Jeg er meget social af natur, så jeg har fået nye bekendtskaber i Lissabon, Frankrig, Spanien, Malaysia, Indonesien og så videre. Jeg havde ikke troet, at jeg ville have så nemt ved at møde nye mennesker. Jeg var lidt ensom i Charmonix, fordi jeg var sammen med to mennesker hele tiden, men ingen af de andre steder, følte jeg mig nogensinde ensom, fordi der hele tiden skete noget nyt. Hvor jeg nogen gange, har siddet i min lejlighed hjemme i danmark, og følt mig lidt ensomt. Så min dagligdag har været langt mere social, end da jeg boede herhjemme. Det havde jeg slet ikke regnet med. Omstillingen har været lettere end jeg regnede med. 

Fortsætter du med at rejse?
Jeg bliver hjemme det meste af januar, og så tager jeg til Sydamerika i tre måneder. Jeg starter med at bo i Argentina, og så skal jeg ende i Columbia på et tidspunkt, fordi jeg har en kammerat der holder bryllup der. 

Hvad er succeskriteriet for dine rejser?
Fede billeder til Instagram!

Så der ligger lidt jagt på anerkendelse, også for dig?
Helt sikkert. Først og fremmest elsker jeg at tage billeder og vise dem frem - og hvis folk kan lide det jeg laver, er det endnu federe. Det kunne være sjovt at opbygge en sidegeschäft indenfor rejse. Succeskriteriet for mig, er at opretholde den vækst vi har i Somera, og at jeg ikke lige bliver røvet i en gyde i sydamerika. Og ellers bare at få nogle fede oplevelser. 

Så man kan godt tilsnige sig at sige, at et instagrampost af en fed udsigt, er din champagne?
Ja, helt sikkert. Jeg synes jo de er fucking sjove dem man tager gennem mobilen. Jeg har den polerede konto, og så en behind-the-scenes, hvor jeg viser fotografiernes modpoler. Det er vigtigt at vise begge sider. Så hvordan ser en dag ud, når man ligger syg på Gilli, eller har trådt på et søpindsvin. Så behind-the-scenes kontoen, er sjovere at lege med.