Connery

Ford Ranger Raptor rammer Danmark

Bi-turbo Pick-up fra Ford Performance

Der er langt imellem amerikansk inspirerede fuldblods pick-up trucks i Danmark, og Ford Ranger er vel nok et af de bedste bud vi har herhjemme. Bevares, VW har deres Amarok - men den prøver næsten at være for fin og europæisk i udtrykket. 

Mens en standard Ford Ranger er en lækker og udemærket arbejdshest, så er Ford Ranger Raptor alligevel en smule mere tillokkende - i hvert fald hvis man kan lide adrenalin. 

Derfor er det en lækker nyhed, at Ford bringer Raptor til lille Danmark.

ANNONCE
Ford Ranger Raptor

Ranger Raptor modellen er udviklet af Ford Performance, og den kommer til det danske marked i sommeren 2019, med en bi-turbo 2.0 EcoBlue dieselkværn, der har 213 hestekræfter og et moment på 500 Nm. 

Leo Roeks der er dirketør for Ford Performance i Europa fortæller at den nye Ranger Raptor er "en fuldblods ørkenracer og en off-roader til den ekstreme livsstil."

Raptor byder blandt andet på Baja-rally inspireret affjedring med FOX støddæmpere, specialudviklede all-terrain dæk fra BF Goodrich, automatisk 10-trins gearkasse fra F-150 Raptor. Bilen er også yderligere udstyret med en 2.3 millimeter tyk plade af højstyrkestål, der skal forhindre bilens undervogn i at tage skade under kørsel i hårdt terræn. 

Ranger Raptor har også seks forskellige køreindstillinger, og mon ikke en af dem, passer til dit temperament?

  • Normal mode - fokus på komfort, brændstofforbrug og køreegenskaber
  • Sport mode - giver en mere livlig kørsel på vej
  • Grass/Gravel/Snow mode - giver en mere sikker kørsel på glatte og ujævne overflader
  • Mud/Sand mode - giver optimal trækkraft og moment i dybe og ujævne overflade som mudder og sand
  • Rock mode - designet til lavhastigheds-områder med sten, hvor kontrol over bilen er vigtig
  • Baja mode - designet til højhastigheds-ydelse off-road, ligesom det kørerne i det kendte Baja Desert Rally bruger

Hvis ikke du kan vente med at lege med køretøjet til næste år, bliver bilen tilgængelig i spillet Forza Horizon 4, der udkommer til Xbox i oktober. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce