Connery

Årets bedste julekalendere for mænd 2015

Selvforkælelse på højt niveau!

Hvis du enten har brug for inspiration til lidt selvforkælelse, skal give fruen et vink med en vognstang eller bare trænger til at få andet end kandisstokke og snebolde i din julesok, så bugner markedet af muligheder for morgenvenlige overraskelser til den mandlige interesse.

Spørgsmålet er så: køber mænd overhovedet julekalendere?

Efter min mening bør dette jo være en selvfølge, da man i årenes løb kan få nogle ufatteligt delikate og spændende oplevelser på den morgenlige julefront, og markedet har udviklet sig meget fra de klassiske 10-kroners kalendere med et indhold, der aldrig har været i nærheden af chokolade. Mænd bør gøre sig selv en tjeneste og forkæle sig lidt i den søde juletid!

Jeg har kigget nærmere på nogle udvalgte muligheder på markedet af julekalendere i år og taget udgangspunkt i de forskellige eksempler, som passer perfekt til den mandlige palet. 

ANNONCE

Bülow lakrids-kalender 

Årets bedste julekalendere for mænd 2015

Bülows lakridsjulekalender er en sand fornøjelse. Med lakridskonceptets indtog på den gastronomiske front for flere år tilbage er dette tiltag absolut en af de mest vindende – lakridsen byder ind med et mere forfriskende og salt alternativ til den gængse chokoladekalender, som under juletiden i forvejen godt kan drukne lidt i fed mad og søde sager. Hvis man skulle finde et mandigt alternativ til fyldte chokolader og andre søde sager, så rammer lakrids hovedet på sømmet og sørger for en hjertelig velkomment variation på markedet. I kalenderen får man en lidt mere skarp drejning på morgenen og kan prøvesmage de forskellige nuancer af salt, sødt og stærkt. Kalenderen går også ud over det normale koncept med et stykke guf hver dag og tilbyder flere dage, hvor man finde variationer af lakrids-konceptet – lakridspulver, lakridssirup og andre former for muligheder med lakrids. Kalenderen går ud over de generelle normer og bliver en gastronomisk udvidet oplevelse.

Pris: 250,00 kr.

Lakrids by Johan Bülow

ANNONCE

Kaffeagenternes kaffekalender

Årets bedste julekalendere for mænd 2015

Her kommer en af mine personlige favoritter i spil, da tanken bag en ny pose kaffebønner hver morgen er en gudsbenådet gave til B-mennesket. Fordelt på de i alt 24 pakker får man en ny slags kaffe hver dag i en mængde, der svarer til 1 liter kaffe pr. dag. Hvis man bliver lidt træt af at spise chokolade klokken 7.00 om morgenen, eller lige har glemt at købe ind til morgenkaffen, så har man lige nok til en stempelkande i hver kalenderdagspakke. Det gastronomiske fordel ved denne kalender er, at folkene har gjort arbejdet for dig, og samlet alverdens forskellige kaffearter i én kalender, så du er fri for at skulle ud og investere i nye smagsoplevelser, du måske egentlig ikke har forstand på. Kaffekalenderen dykker ned i et univers af ikke blot forskellige kaffemærker, men også forskellige behandlingsmetoder af kaffebønnen med fokus på at skabe en unik aroma. Her har vi fingrene i en række kaffeeksperter, som giver dig rig mulighed for at undersøge alternativer til aftenskaffen, lektiekaffen, morgenkaffen eller bare nydelseskaffen. 

Pris: 449,00 kr.

Kaffeagenterne.dk

ANNONCE

Brygmesterens pakkekalender

Årets bedste julekalendere for mænd 2015

Her er absolut en af de mest mandige eksempler på listen. Hvem har ikke lyst til at få en velbrygget øl hver dag? Det er nok de færreste, som starter dagen med at knappe en humle op, inden man springer ud af dynen, men konceptet er ikke desto mindre skarpt – man vågner op og ser dagens øl, smider den på køl og så har man den at glæde sig til, når fyraften melder sin ankomst. Kalenderen byder på 24 forskellige former for øl, hvor man prøvesmage hele paletten – alt fra den skarpe Porse Guld til de lidt mere almindelige Thy Pilsnere. Man er på sin vis sikret kvalitet, hvis man har lidt forstand på bryggekunsten, da man ikke bliver kastet ud i forskellige yderligheder af mystiske ølvariationer og avantgarde bryggemetoder – man får solid dansk kvalitet baseret på nogle råvarer og behandlingsprocesser, som giver den smag, danskerne vil have. Julekalenderen giver dig din personlige ølsmagningsoplevelse, hvor du enten kan nyde dem enkeltvis pr. dag, eller samle dem sammen i løbet af december og gemme dem til en våd lørdag med knejterne. 

Pris: 250-300 kr. 

Thisted Bryghus

ANNONCE

Simply Chocolate chokoladekalender

Årets bedste julekalendere for mænd 2015

Som navnet antyder, er der her ikke så meget tant og fjas i chokoladens øjemed, men mere et fokus på, at man skal have et stykke chokolade, og det skal være godt. That's it. Det er ganske befriende at kunne investere i en chokolade, som ikke forsøger at genopfinde den dybe tallerken, men i stedet spiller på de tangenter, som vi allerede ved, der fungerer. Kalenderen sørger for chokolade for chokoladens skyld og går i mål med et fokus på vigtigheden i naturlige råvarer og et forfriskende fokus på back-to-basics med et glimt i øjet. Kvaliteten er med ombord og kalenderen hæver sig over de almindelige kalendere på markedet. Et af de elementer som fangede mit øje allermest, er nemlig, at i stedet for de klassiske 24 låger, kan man her se frem til hele 30. Kalenderen er skabt til selvforkælelse på højt niveau, og sørger lige for at forsikre dig de dage, hvor gråvejret er på sit højeste. Konventionsbryderen tilbyder mere chokolade, og hvem kan sige nej til det?

Pris: 249,00 kr.

Simply Chocolate

ANNONCE

1423 rom-julekalender

Årets bedste julekalendere for mænd 2015

Her kommer en ret eksklusiv størrelse i spil. Kalenderen blev allerede udsolgt tilbage i midt oktober, og man forstår godt hvorfor. Bag hver låge gemmer sig en nøje udvalgt mini-flaske kvalitetsrom, som tager dig med på en rejse rundt til de forskellige steder i verden, hvor kunsten at lave en god rom for alvor står højt på dagsordenen. Flere af romtyperne er endda udelukkende bestilt hjem til denne kalender, og det gør indholdet ret specielt. I samme koncept-boldgade som Thisted Bryghus’ palet af forskellige ølnuancer, kan man her dykke ned i en kulinarisk smagsoplevelse med 2 centiliters flasker pr. dag, som udfordrer romkenderen eller åbner en helt ny verden for den uindviede. Sammen med de 24 forskellige flasker stærke dråber medfølger der et designerglas, som skal sørge for at du får den rette oplevelse under nydelsen. Kalenderen leverer et overskueligt prøvesmagningskit for mænd, der interesseret i at prøve noget lidt ud over det sædvanlige og dem som sætter pris på spiritus, som er blevet kælet for. Konceptet giver den heldige ejer mulighed for at bemærke, hvor alsidigt rom kan smage og kalenderen giver en overkommelig mulighed for at dykke ned i en palet af forskellige prisklasser. 

Pris: 599,00 kr.

1423

ANNONCE

Sv. Michelsen chokoladekalender

Årets bedste julekalendere for mænd 2015

Med rødder helt tilbage i 1933 er Sv. Michelsen blandt de mest etablerede chokoladehåndværkere i Danmark, og de leverer blandt andet chokolade til det kongelige danse hof. Kvaliteten i håndværket er tydelig allerede efter første låge, og fordelt over de 24 forskellige låger får man mulighed for at afprøve forskellige lag i kunsten at lave fyldte chokolader. Hvis man er den lidt kunstglade type, så er denne kalender også lige i skabet. Selve udformningen symboliserer en bog, hvor man åbner op for godterne, og kalenderen er illustreret med et fornemt billede af H.C. Andersens eventyr ’Nissen og Spækhøkeren’. Derfor får man lidt den voksnes julefortælling, hvor man kan analysere eventyrets opbygning, mens man gumler saligt på et stykke guf. Julekalenderen er bygget op af fyldte chokolader i højeste kvalitet, og som noget nyt og alternativt er årets kalender skabt som et ’dig-og-mig’-koncept – et koncept som vil falde i god jord hos fruen, da man hver dag har sin egen låge, så der i alt er 48 låger til fri afbenyttelse. Eller også kan du bare være ekstra selvforkælende og nyde to stykker for dig selv hver dag!

Pris: 375,00 kr. 

Sv. Michelsen

ANNONCE

Karamelleriets karamel-kalender

Årets bedste julekalendere for mænd 2015

I kategorien for folk med en sød tand, der gerne vil prøve noget andet end chokolade, så har Karamelleriet også etableret sig på markedet med en fremragende julekalender. Kvalitet er i højsædet og firmaet sørger for at have respekt for det gamle håndværk. Bag hver låge gemmer sig et stykke hjemmelavet karamelguf med variationer i smag, konsistens og generel nydelse. Fordelt på 24 forskellige smagsoplevelser kan man blandt andet nyde de klassiske, bløde flødekarameller eller teste sin tålmodighed og tandsæt med en række solide hold-kæft-karameller! Kalenderen byder på en skarp palet af nytænkende kreationer inden for karamelverdenen, hvor man er nået langt i forhold til den gængse 'Werthos' – karamellen er ikke bare en brunlig masse, men er tilsat mange finurlige smagsnuancer og kombinationerne leverer en række overraskende gode variationsmuligheder. Stykkerne er håndlavet og det sætter sit vigtige præg på smagen, hvor man enten får et udsnit, der smelter på tungen, eller får noget mere robust og tung i smagen. Karamelleriet leverer en solid og anderledes julekalender, som giver dig mulighed for at videreudforske det gastronomiske univers. 

Pris: 249,00 kr. 

Karamelleriet

ANNONCE

Skipper's julekalender

Årets bedste julekalendere for mænd 2015

I kapløbet mellem Toms, Haribo, Kinder og alle de andre mærkekalendere, så har Cloetta med deres skipperpibelancering sidste år alligevel sneget sig gevaldigt ind på tronen af de mere klassiske kalendere. Den ikoniske lakridspibe kan normalt enten fås i enkelte pakker, som aldrig er nok, eller i større pakker, som altid når at blive tørre og kedelige – her er den gyldne mellemvej, hvor man får en enkelt pr. dag i en måned, og hvis der er noget slik, som egner sig til mænd, så er det skipperpiben, der nærmest er indbegrebet af konceptet ’mand’. Kalenderen blev revet væk fra hylderne i butikkerne sidste år, og populariteten ser ud til at ramme samme skala i år. Når man tænker på den gamle sømandsregel med at mænd med piber altid har ret, så kan du se frem til 24 dage i fronten af alle diskussioner og ytringer! 

Pris: 119,95 kr. 

Cloetta

ANNONCE

Summerbird voksen-chokoladekalender

Årets bedste julekalendere for mænd 2015

Kvalitetschokolade er ofte synonym med Summerbird, og voksenkalenderen i år er ikke en undtagelse. Julekalenderen byder på et af de eksempler, hvor nytænkende chokoladekunst bliver modtaget med kyshånd. Her får vi i samme boldgade som Bulows arbejde med lakrids en række gastronomiske genistreger på chokoladefronten, hvor en række håndarbejdede stykker chokolader giver dig utallige nuancer af smagsoplevelser. Kalenderen sætter fokus på, hvordan man ikke blot kan fremhæve chokoladesmagen, men også hvordan man kan videreudvikle den ved hjælp af tekstur, overfladedrys eller nytænkende kombinationer. Her kommer de moderne gastronomiske testudfoldelser til deres fulde ret, og hvis man leder efter noget chokolade, der bevæger sig lidt uden for de trygge og vante rammer, så er der rent guf for pengene. Det æstetiske udtryk er tydeligvis også en vigtig ingrediens i disse små chokolader, da hvert enkelt stykke er nøje ’pyntet’ til perfektion. Julekalenderen åbner op for Summerbirds innovative arbejde med chokolade og man kan tydeligt smage den gode kvalitet gennem råvarerne og deres unikke sammensætninger - nu venter jeg sådan set bare på, at de laver en julekalender udelukkende med små Summerbird-flødeboller! 

Pris: 320,00 kr. 

Summerbird

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce