Connery

Winter Sports 2011: Go for Gold anmeldelse

Sportsspil leverer ofte god underholdning, men gør 49Games’ nyeste titel?

1 ud af 6 stjerner
games.pressure.com - Winter Sports 2011: Go for Gold anmeldelse games.pressure.com

I mine øjne har der ikke været en ordentlig titel inden for sportsspil siden Athens 2004 til Playstation 2 – hvis man  kigger på spil baseret på de Olympiske Lege og lignende. Det spil satte nye standarder for, hvor mange controllere du og dine venner kunne ødelægge, men var samtidig ufatteligt morsomt.

Jeg håbede Winter Sports 2011: Go for Gold (WS11 herfra) kunne ændre min opfattelse.

ANNONCE
games.pressure.com - Winter Sports 2011: Go for Gold anmeldelse games.pressure.com

Men det gør WS11 ikke. Desværre. Spillet indeholder ni forskellige discipliner; snowboard cross, bobslæde, biathlon, kunstskøjteløb og så videre. Det der gør, man overhovedet gider bruge tid på WS11– og jeg skammer mig over det – er kunstskøjteløb. Alle andre discipliner er elendigt udførte.


Nogle discipliner indeholder en god portion fartfornemmelse, og det er da meget sjovt, at køre i bobslæde. WS11 formår bare ikke at gøre det sjovt i længere tid end et kvarter. Så kommer frustrationerne og fejlene op til overfladen. Disciplinerne er sjove indledningsvist, men efter et gennemløb, bliver de trivielle. Det er sørgeligt.

ANNONCE
games.pressure.com - Winter Sports 2011: Go for Gold anmeldelse games.pressure.com

Et pluspunkt er dog muligheden for, at spille mod en ven – offline som online. Her kan man hente yderligere en halv time på morskabskontoen. Men så heller ikke mere.

Der er ingen button-mashing, styringen er ikke intuitiv og i det hele taget følte jeg mig umyndiggjort. Jeg fik ganske enkelt ikke lov til at styre ret meget. Så var det sgu sjovere at hamre løs på X og O på min gamle Playstation 2!

ANNONCE
games.pressure.com - Winter Sports 2011: Go for Gold anmeldelse games.pressure.com
Grafikken er hæslig. Såre simpelt. Efter nutidens standarder med sportsspil som Fifa, NHL og NFL burde 49Games have fokuseret mere på det grafiske.

Baggrundene orker jeg næsten ikke engang at kommentere. Det hele er statisk, opsat og ligegyldigt, hvilket er en skam.

Animationerne er nogenlunde, men her vil jeg igen pege på Athens 2004, hvor grafikken nærmest er på omgangshøjde.

ANNONCE
games.pressure.com - Winter Sports 2011: Go for Gold anmeldelse games.pressure.com
På lydsiden bærer spillet igen præg af ligegyldighed. Lydene er realistiske, men man bliver ikke rigtig fanget i en stemning. Jeg føler ikke, jeg lige har vundet guld i kunstskøjteløb eller snowboard cross. Derimod føler jeg, at jeg bør slukke for maskinen og lave noget konstruktivt.
ANNONCE
games.pressure.com - Winter Sports 2011: Go for Gold anmeldelse games.pressure.com

Jeg er ked af at sige det, men der er virkelig få lyspunkter at finde i WS11. Spillet har offline og online multiplayer. Det var lyspunkterne. Måske ikke helt, da man også kan sammensætte sin egen turnering. 11 omgange kunstskøjteløb er dog lige til den gode side.


Spillets grafik og lyd trækker hverken op eller ned. Det er nogenlunde – og så alligevel under middel. Udviklerne har enten ikke gjort sig nok umage, eller har ganske enkelt ikke været dygtige nok.


Køb spillet, hvis du finder det ekstremt billigt eller bliver tilbudt penge for at tage det med. Det kommer ikke til at sidde længe i maskinen.

ANNONCE
Karakter

Der gives karakter for henholdsvis gameplay, grafik, lyd og holdbarhed. Den samlede score er ikke en total af disse, men er anmelderens overordnede vurdering af spillet.


Gameplay: 2/6

Grafik: 2/6

Lyd: 1/6

Holdbarhed: 1/6

Samlet score: 1/6

ANNONCE
Information

Titel: Winter Sports 2011: Go for Gold

Platform: PS3/Xbox360/PC

Genre: Sport

Udvikler: 49games

Udgiver: dtp entertainment

Singleplayer: Ja

Online multiplayer: Ja

Udgivelsesdato: 26. januar 2011

ANNONCE
Winter Sports 2011 HD trailer
I samarbejde med

Spilanmeldelsen bliver leveret i samarbejde med Gamescribe.dk, som står for at levere spil til vores anmelder. 

Med Gamescribe.dk kan du leje dine spil billigt på nettet. Du beholder spillet, til du er færdig med at spille. Derefter sender du spillet portofrit tilbage. Når Gamescribe.dk modtager spillet retur, sender de dig et nyt.

Det er en nem måde, at prøve mange forskellige spil, uden at investere for mange penge i dem selv. Der er desuden ingen bøder og gebyrer. Læs mere om Gamescribe.dk og oprettelse her

Bemærk:
 

Anmeldelsens karakter er ikke nødvendigvis Gamescribe.dk's vurdering af spillet. Karakteren gives 100% uafhængigt af samarbejdet.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce