Connery

USA Reloaded 2006 #8

Sidste del af turen...

Morgenen kom, hvor vi atter måtte vende snuden mod Los Angeles, da jeg havde et fly jeg skulle nå.

USA Reloaded 2006 #8
Ak ja, alt godt har en ende. Således var det blevet sidste dag på min rejse til USA. Philip, Niklas og jeg satte kurs mod Los Angeles. Der skulle vi mødes med Jacob og Michael og nyde den sidste øl, inden jeg skulle flyve hjem meget tidligt næste morgen.

På vejen kørte vi over Golden Gate Bridge, som er en fantastisk smuk bro. Udsigten drillede som altid i San Francisco. Men lige over på den anden side, end hvor billedet er taget, ligger hele San Franciscos skyline. Man kan bare ikke se den pga. af tågen. Utroligt så hurtigt tågen letter, så snart man kommer lidt væk.

Tilbage i L.A. stødte vi på to meget glade drenge, Michael og Jacob. Michael havde tjent 10.000 kr. sidste aften i Vegas, og Jacob havde scoret en lækker mendoza tøs, så de var helt oppe og køre. Vi måtte bittert erkende, at det eneste, vi havde scoret, var en hyggelig tur i godt selskab.

Om aftenen tog vi ud og spise. På restauranten var der faktisk mulighed for at få en salat og efter to uger med ALT for mange burgere på et væld af fastfoodrestauranter, så tænkte jeg, at dette lige var sagen. Det ville det også have været, hvis ikke det var fordi, at den (selvfølgelig) var smurt ind i dressing. Man det er, hvad man kan forvente af USA. Der er jo en grund til, at de ser ud, som de gør.
ANNONCE
USA Reloaded 2006 #8
Efter at have set livet på og omkring campus, må jeg indrømme, at jeg var en smule misundelig. Her havde Jacob og Michael det som blommen i et æg. Der var solrigt, fedt studiemiljø, mange damer og generelt bare et fedt liv - så langt væk og anderledes fra Danmark.

Med det sagt så var det også så fedt, fordi det er i en begrænset tidsperiode, så man ved at man skal nyde hvert sekund.

Om morgenen blev jeg kørt i lufthavnen, hvor vi fik sagt farvel og tak for en fantastisk tur, som jeg vil se tilbage på med et smil på læben og vil have en masse gode minder fra.

Således fik jeg igen taget afsked med landet, hvor livet er, hvad du selv gør det til. Landet hvor fedme er normalt, og hvor alt ikke er som i Danmark. Landet man elsker at hade men alligevel ikke lade være med at vende tilbage til, pga. den ufattelige charme landet og dets indbyggere alligevel har.

Tak for denne gang USA. Du har ikke set det sidste til Chradser...
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce